Glencore dropper udbetalinger til aktionærer i år

Der vil ikke blive udbetalt penge til Glencores aktionærer i år. Handselshuset bruger i stedet pengene på sin forretning, hvor der især er blevet tjent stort på olie efter prisfaldet tidligere på året.
Foto: ARND WIEGMANN/REUTERS / X90184
Foto: ARND WIEGMANN/REUTERS / X90184

Verdens største handelshus, Glencore sløjfter udbetaling af dividende til sine aktionærer i år.

Det sker efter et halvår, hvor coronavirus-pandemien og et enormt oliekollaps har skabt et yderst volatilt marked. Glencore har især investeret stort i olie, og det har ifølge Bloomberg udløst store profitter men også sat gevaldigt til selskabets gæld.

Glencores bestyrelse hævede investeringsloftet og satsede stort, og handelshusets trading-afdeling skuffede ikke, skriver nyhedsbureauet. Satsningen skabte et overskud på mere end to mia. dollars før skat og renter, en fordobling i forhold til samme periode sidste år.

Men samtidig steg nettogælden til 19,7 mia. dollars, hvilket er væsentligt over Glencores grænse på 10 til 16 mia. dollars, og handelshusets aktier faldt torsdag med 4,1 pct. på børsen i London. Aktierne er således faldet med mere end 20 pct. indtil videre i år.

Dertil kommer, at coronavirus-pandemien fortsat skaber stor usikkerhed på de globale markeder, og det har tilsammen fået Glencore til at droppe udbetalingerne i 2020.

Det er blot anden gang siden sin børsnotering for ti år siden, at Glencore vælger ikke at udbetale afkast til sine aktionærer, skriver Bloomberg.

Britiske Glencore går i minus

Myndighederne i Schweiz undersøger Glencores forretning i Congo 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også