ShippingWatch

Britiske Glencore går i minus

En nedskrivning på 2,8 mia. dollar giver britiske Glencore de første røde tal på bundlinjen siden 2015.

Foto: Urs Flueeler/AP/Ritzau Scanpix

Det britiske mineselskab Glencore foretager en nedskrivning på 2,8 mia. dollar på aktiver inden for kul, olie og kobber i sit regnskab for 2019, som af samme årsag viser det første underskud siden 2015.

På bundlinjen står står et minus på 404 mio. dollar i 2019-regnskabet, hvilket kan sammenlignes med et overskud på 3,41 mia. dollar året før.

Ses på kerneindtjeningen før renter, skat, afskrivninger og amortiseringer, EBITDA, så lander resultatet for 2019 på 11,6 mia. dollar. Det er over analytikernes forventninger ifølge Reuters på 11,6 mia. dollar.

Efter underskuddet i 2019 er Glencores gæld steget til over målsætningen, og selskabet har af samme årsag besluttet ikke at købe aktie tilbage før gælden er blevet nedbragt.

De store milliardnedskrivninger knytter sig til to kulminer i Colombia, en olieforretning i Chad, som det overvejer at gå ud af, samt en kobberforretning i Den Demokratiske Republik Congo.

Glencores aktie steg på børsen i London mandag med 1,2 pct. til 236,65 dollar.

Oliehandlere ramte den perfekte storm i 2019

Handelshus forventer stor stigning af LNG-leverancer

Glencore undersøges for korruption af amerikanske myndigheder

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere