Hempel har fået godt gang i Kina

Den danske malingsspecialist melder om nul kinesiske corona-tilfælde og en produktion, som igen er tilbage tæt på tidligere tiders højder. Det skriver Dagbladet Børsen.
Foto: Hempel PR
Foto: Hempel PR

Danske Hempel, som blandt andet laver maling til boreplatforme og vindmøller, har igen fået godt gang i produktionen på sine tre kinesiske fabrikker oven på corona-krisen. Det oplyser områdedirektør Kim Scheibel til Dagbladet Børsen.

Nedlukningen i Kina meldes helt overstået "med fuld knald på alle kedler" igen.

Ifølge Kim Scheibel har ingen af de 900 ansatte eller deres familier været ramt af corona-virusset. Hempel melder om flere store ordrer undervejs i 2020, men selskabet har lige nu også stor fokus på, at to af dets kinesiske fabrikker skal flyttes, efter at der er kommet nye krav i byen Tianjin på bagkant af to eksplosioner i 2015.

Kina har netop indledt den årlige samling af Den Nationale Folkekongres. For første gang i 30 år har kineserne ikke sat noget vækstmål på grund af de corona-relaterede usikkerheder for økonomien.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch).

Scan Global håber på at undgå fyringer: "Hjulene kører allerede igen i Kina"

Der er nu flere havnekald i Kina end i samme periode af sidste år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også