Mineselskab: Ny bølge af virusudbrud kan slå kinesisk opsving i stykker

BHP venter øget efterspørgsel efter råvarer, som Kina kommer sig efter coronapandemien. Mineselskabet advarer dog også mod udsigten til en anden bølge af virusudbruddet, der fortsat udgør en stor risiko.
Foto: David Gray/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: David Gray/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den britiske-australske minegigant BHP venter øget efterspørgsel efter råvarer, som Kina kommer sig efter coronapandemien.

Selskabet advarer dog også mod udsigten til en anden bølge af virusudbruddet, der fortsat udgør en stor risiko.

Det skriver Bloomberg News, efter at verdens største mineselskab natten til tirsdag har leveret tal for sit forskudte tredje kvartal.

Hvis et nyt virusudbrud bliver undgået, så er der ifølge BHP chance for, at Kinas årlige stålproduktion kan stige en smule i år, idet stålværkerne løfter udnyttelsesgraden og lagrene falder.

Det kan styrke udsigten for jernmalm, der er BHP’s vigtigste råvare målt på indtjening.

Størstedelen af Kinas tunge industri er genstartet i slutningen af marts, og den indenlandske industrielle aktivitet er ifølge BHP blevet forbedret drevet af understøttende kredit- og finanspolitik.

Jernmalmudskibningerne fra staten West Australia blev på 68,4 mio. ton i kvartalet, hvilket er over analytikerkonsensus på 67,6 mio. ton. Kobberproduktionen landede på 425.300 ton mod ventet 441.000 ton.

Petroleumsproduktionen blev på 25,04 mio. tønder olieækvivalenter, hvilket er under analytikernes forventning på 27 mio. tønder olieækvivalenter.

Minekæmpe frygter for væksten på grund af virusudbrud

Kina på den anden side af corona trækker tørlast op

Vale sænker forventningerne for jernmalm i 2020 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også