Hyundai Heavy bekræfter bud på konkurrent

Storværftet Hyundai Heavy Industries bekræfter, at det har budt på en bid af konkurrenten DSME. Lokale medier skrev onsdag, at Hyundai vil købe aktiemajoriteten i DSME af statsejede Korea Developement Bank. (Opdateret).
Foto: /ritzau/AP/Kim Dong-min
Foto: /ritzau/AP/Kim Dong-min

(Opdateret kl. 15:11 onsdag med bekræftelse fra Hyundai Heavy Industries).

Verdens største skibsværft, sydkoreanske Hyundai Heavy Industries, bekræfter, at det har budt en større bid af konkurrenten Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME).

Det sker i en kortfattet udtalelse til Reuters. Nyheden blev første gang bragt af det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap News Agency.

Hyunday Heavy Industries har ifølge Yonhap News Agency afgivet en hensigtserklæring om at købe en kontrollerende ejerpost i konkurrenten af Korea Developement Bank, som er den nuværende majoritetsejer af DSME med 55,7 pct. af aktierne.

Ifølge nyhedsbureauet vil hensigtserklæringen blive behandlet på et bestyrelsesmøde i Korea Developement Bank.

De to værfter er en del de tre største i Sydkorea, som – hvis en handel bliver en realitet – vil blive samlet i to aktører.

Ny plan for sydkoreanske værfter

Et salg af værftet er en del af den sydkoreanske regerings femårsplan for landets værfts- og shippingindustri.

Planen blev præsenteret i foråret sidste år. Her fortalte regeringen, at den vil forsøge at finde ny ejer til andelen, som Korea Developement Bank ejer som led i en ny struktur for landets værfter.

"Med hensyn til de tre værfter, efter at have overvejet en normalisering af ledelsen i DSME, markedforhold og værftets redningsplan, er salget af DSME blevet revideret," sagde ministeren.

I 2015 faldt DSME for alvor under krisen, mens omfattende svindel angiveligt fra den tidligere ledelse ledte til et tab på 2,8 mia. dollars. Den tidligere topchef fik i 2017 en fængselsdom på ti år, som blev reduceret til ni år efter en appelsag.

I 2017 kom værftet ud med det første overskud i årevis, som lød på 586,6 mio. dollars.

DSME lander ordre på fire VLCC'ere

DSME får millionbøde af sydkoreansk myndighed

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også