Fiskere skyder tocifret million-beløb i nordjysk værft

Hirtshals Yard får rejst ny kapital via nye og lokale investorer, som skyder penge i det nordjyske værft for at sikre dets eksistens.
Foto: PR-foto: Hirtshals Yard
Foto: PR-foto: Hirtshals Yard

Flere lokale investorer har skudt ny kapital ind i Hirtshals Yard, der ligger i Nordjylland.

Der er tale om selskabet Hornsnes Invest, der overtager 60 pct. af aktierne i værftet, som i den forbindelse får tilført et uspecificeret tocifret million-beløb, fremgår det af en pressemeddelelse.

Investeringen kommer efter, at værftet sidste sommer var uheldig med en 82 meter lang flydedok, som kæntrede. Af meddelelsen fremgår det, at værftet nu er tilbage på fuld produktionskapacitet igen.

"Vi har etableret Hornsnes Invest med det ene formål at bevare og etablere arbejdspladser i Hirtshals og Vendsyssel. Efter ulykken sidste år har det været afgørende for os at skabe ro omkring værftet som arbejdsplads, og med investeringen i Hirtshals Yard sikrer vi det økonomiske grundlag under virksomhedens fortsatte udvikling og vækst. Det har stor betydning for de godt 100 familier, der på den ene eller anden måde brødfødes gennem Hirtshals Yard," siger Hornsnes Invests direktør Fridi Petur Magnusen.

Bag investeringsselskabet står selskaberne Asbjørn A/S, Rederiet Ruth A/S, Beinur A/S og Rederiet Isafold P/R. De ejer til sammen fire fiskefartøjer, der alle har hjemme i Hirtshals.

Seneste regnskab fra det nordjyske værft, fra 1. oktober 2016 til 30. september 2017, viste et overskud på 4,7 mio. kr. mod et plus på 1,5 mio. kr. året før.

Overskuddet dykker i Hirtshals Yard

Hirtshals Yard satser på ballastvandsystemer til de største rederier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også