Sydkoreansk værft venter større ordrebog i 2019

Det store værft Samsung Heavy Industries venter ligesom konkurrenten Hyundai Heavy Industries en stigning på knap en fjerdedel i ordrebogen for 2019 sammenlignet med sidste år, skriver medie.
Foto: Samsung Heavy Industries
Foto: Samsung Heavy Industries

Sydkoreas store skibsværft Samsung Heavy Industries venter en stigende ordrebog for 2019, der vil være knap en fjerdedel større end sidste år målt på ordreværdi.

Værftet forventer ifølge det sydkoreanske medie Yonhap at lande nye ordrer til en samlet værdi af 7,8 mia. dollars i år. Holder den målsætning, vil der være tale om en stigning på 24 pct. sammenlignet med 2018, skriver mediet. 

Efterspørglen efter kommercielle skibe vil forblive stabil, mens der i værftets øjne også vil komme ordrer på offshore-faciliteter.

Ordreindgangen sidste år var under Samsung Heavys målsætning. Værftet forventede ordrer for 8,2 mia. dollars, men endte ved årets udgang ifølge Yonhap på omkring 6 mia. dollars.

Andre dele af Sydkoreas værftsindustri ser positivt på ordreindgangen for i år. For nylig skruede Hyundai Heavy Industries op for sit ordremål for 2019.

Clarkson Research vurderede i denne uge, at 44,2 pct. af tonnagen bestilt sidste år gik til de sydkoreanske værfter, som dermed fik flest ordrer af alle i 2018 og nu igen har henvist Kina til andenpladsen.

Sydkoreanske værfter er tilbage på toppen 

Hyundai Heavy skruer op for ordremål i 2019 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også