ShippingWatch

Alvorlig kritik af dødsulykke på Maersk-rig

En omfattende undersøgelse af dødsulykken på riggen Maersk Interceptor viser flere overtrædelser af reglerne. Flere kunne være omkommet, vurderer Petroleumstilsynet.

Foto: Maersk Drilling

Der skete flere brud på reglerne, da en voldsom ulykke sidste år fandt sted på Maersk Drillings rig Maersk Interceptor.

Det er konklusionen på en omfattende undersøgelse af ulykken, som Petroleumstilsynet netop har færdiggjort. Både Maersk Drilling og selskabets kunde Aker BP bakker op om resultaterne i undersøgelsen.

Ved mindre ændrede omstændigheder kunne flere menneskeliv være gået tabt.

Petroleumstilsynet

Den norske myndighed har nu bedt Maersk Drilling om at redegøre for, hvordan afvigelserne på reglerne vil blive håndteret med frist inden 31. maj i år.

Undersøgelsen viser flere overtrædelserne af reglerne. Ifølge Petroleumstilsynets meddelelse omfatter det:

  • Planlægning af arbejdsprocessen.
  • Udformning af løfteudstyr
  • Brug af information og kontinuerlig forbedring
  • Oplæring og træning
  • Brug af løfteindretninger og løfteredskaber
  • Opfølgning af sagkyndig virksomhed
  • Barrierer og hindringer

Ulykken har i forvejen udløst hård kritik af Maersk Drilling fra tilsynet. Tilbage i januar lød det fra Petroleumstilsynet, at man i en foreløbig efterforskning havde identificeret sikkerhedsproblemer.

Det drejede sig specifikt om "alvorlige mangler" ved systemer og processer for installering af råvandspumper.

Maersk Drilling får hård kritik efter dødsulykke

Flere kunne være omkommet

Ulykken skete, da man var i færd med at installere en ny råvandspumpe på riggen, som er på kontrakt for olieselskabet Aker BP på Tambar-feltet i den norske del af Nordsøen.

Her deltog fire personer direkte i arbejdet, hvor det endte med, at en person faldt i vandet, mens en anden blev slået omkuld og faldt ned på et dæk, da der skete en ulykke i forbindelse med indløftningen af pumpen.  Ifølge tilsynet var den direkte årsag, at løftestroppen røg af på grund af overbelastning.

Personen, som faldt i vandet, døde senere på et hospital i Bergen.

"Ved mindre ændrede omstændigheder kunne flere menneskeliv være gået tabt," skriver Petroleumstilsynet og uddyber, at ulykken også havde materielle og økonomiske konsekvenser.

Maersk bakker op om konklusion

I en meddelelse fra Maersk Drilling bakker selskabet op om de konklusioner, som tilsynet har gjort i forbindelse med ulykken.

"Både Maersk Drilling og vores kunde Aker BP støtter op om resultaterne i Petroleumstilsynets rapport, som er i overensstemmelse med vores egne interne undersøgelse," siger Angela Durkin, COO for Maersk Drilling og fortsætter:

"Ulykken på Maersk Interceptor chokerede os alle sammen og skulle ikke være sket. Vi har samarbejdet fuldt ud med Petroleumstilsynets undersøgelse, og vi er forpligtede til at gøre alt, der står i vores magt, for at forhindre en lignende tragedie fra at ske igen."

Maersk Drilling-ansat er død efter alvorlig ulykke i Norge

To såret i alvorlig ulykke på Maersk-borerig i Norge 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs