Wärtsiläs CEO: Vi leder efter interessante opkøb

Mens konkurrenten Rolls-Royce overvejer et salg af sin marinedivision, så leder Wärtsilä efter interessante opkøb i markedet. Opkøb skal passe ind i strategien, lyder det fra Wärtsiläs CEO Jaakko Eskola.
Foto: Wärtsilä
Foto: Wärtsilä

Jaakko Eskola var ikke helt afvisende, da han onsdag formiddag fik stillet et spørgsmål om rivalen Rolls-Royce.

På en telekonference i Helsinki blev Wärtsiläs CEO og president spurgt til, om selskabet var interesseret i en overtagelse af marinedivisionen hos den britiske koncern. Spørgsmålet var foranlediget af, at Rolls-Royce offentligt har luftet overvejelser om et frasalg. 

"Hvis vi ser en interessant spiller i markedet, som passer godt ind i vores strategi og vil forbedre den, vil vi bestemt kigge på det. Vi har brug for at se, hvad der er tilgængeligt der, og hvad der passer med vores plan," lød det fra Jaakko Eskola på telekonferencen, hvor han dog ikke specifikt fremhævede Rolls-Royce som opkøbskandidat.

Rolls-Royces' overvejelser om et frasalg, der kom frem for nylig, sker som led i en omlægning af koncernen, der betyder, at den fremover vil bestå af tre søljer: Civil Aerospace, Defence og Power Systems. Den del af marineforretningen, som har været målrettet forsvarsindustrien, bliver lagt ind under Defence-divisionen.

Ifølge Bloomberg har der indtil videre været interesse fra asiatiske og europæiske selskaber i form af blandt andre Wärtsilä, Aker ASA og Hyundai Heavy Industries. Ingen af de tre selskaber ønskede dog at kommentere over for mediet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Britiske Rolls-Royce er åbne for et frasalg af sin marinedivision. | Foto: Rolls Royce PR
Britiske Rolls-Royce er åbne for et frasalg af sin marinedivision. | Foto: Rolls Royce PR

"Det er det rigtige tidspunkt til at evaluere vores strategiske muligheder for vores kommercielle marineforretning," lød det fra CEO Warren East i en meddelelse, hvor han roser divisionen for at have tilpasset sig de svære tider.

I 2014 forsøgte Rolls-Royce at overtage netop Wärtsilä, der imidlertid afviste planerne.

Telekonferencen hos Wärtsilä fandt sted i kølvandet på offentliggørelsen af regnskabet for den finske leverandør. Kigger man alene på marinedivisionen faldt omsætningen med 22 pct. i 2017, mens at selskabet formåede at løfte ordreindtaget med 15 pct. i divisionen.

Rolls-Royce ville købe Wärtsilä 

Wärtsilä forventer større efterspørgsel i 2018 

Rolls-Royce overvejer at sælge sin nødlidende marinedivision 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu