Oliegiganter skal for retten i nigeriansk korruptionssag

De italienske myndigheder trækker olieselskaberne Shell og Eni i retten i det, der kan vise sig at blive en af de større korruptionsskandaler i nyere tid. Det skriver Finans.
Enis topchef, Claudio Descalzi, er involveret i retssagen. | Foto: Eni
Enis topchef, Claudio Descalzi, er involveret i retssagen. | Foto: Eni

Olieselskaberne Shell og Eni er anklaget for korruption i forbindelse med køb af et oliefelt ud for den nigerianske kyst og hives nu i retten af de italienske myndigheder. Det skriver Finans.

De italienske myndigheder hiver Shell og Eni i retten. Italien mener, at de to olieselskaber har været indblandet i korruption og bestikkelse i forbindelse med køb af et oliefelt ud for Nigeria.

De to olieselskaber købte i 2011 et oliefelt ud for Nigeria til 1,3 mia. dollars, men ifølge anklager var det langt fra alle pengene, der endte i den nigerianske statskasse. I stedet landede en del af pengene hos ledende nigerianske politikere.

Finans henviser til BBC, der skriver, at sagen ifølge antikorruptions-ngo’en Global Witness har potentiale til at blive en af de større korruptionsskandaler i nyere tid.

Også en række nøglepersoner som Enis topchef Claudio Descalzi samt en af de tidligere topchefer i Shell, Malcolm Brinded, er indblandet i retssagen. Anklagerne mener, at den tidligere nigerianske olieminister, Dan Etete, har fungeret som mellemmand og fordelt bestikkelsen mellem de involverede.

Selv afviser Eni at have gjort noget galt, men at man har fulgt nigeriansk lovgivning.

I en kommentar til retssagen siger Shell.

"Vi er skuffede over den udfaldet af den indledende høring og beslutningen om at tiltale Shell og tidligere medarbejdere. Vi tror, at dommerne i sagen vil konkludere, at der ikke er nogen sag mod Shell og de tidligere medarbejdere," skriver olieselskabet i en meddelelse.

Shell efterforsker anklager om korruption på charterkontor 

Rio Tinto og to tidligere direktører tiltalt for bedrageri 

Græske redere efterforskes i Petrobras-skandale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu