Standard Chartered lukker tre store shippingaftaler

Den store britiske bank Standard Chartered har lukket tre aftaler med shippingselskaber til en samlet værdi af i alt 1,6 mia. dollars. Den ene aftale er med BW Group.
Foto: BW Group
Foto: BW Group

Den britiske storbank Standard Chartered har haft travlt med at lukke tre finansieringsaftaler med shippingselskaber i sidste del af 2016.

Aftalerne er med asiatiske og mellemøstlige selskaber og løber i alt op i mere end 1,6 mia. dollars, skriver banken i en meddelelse.

Den største aftale er indgået med et BW Group-selskab - nemlig BW Gas JuJu LNG Limited, der er et partnerskab mellem BW Group og Marubeni. I alt er aftalen på 684,5 mio. dollars og skal dække finansiering af otte kontrakter på LNG-skibe, der skal sejle for Nigeria LNG. Finansieringsaftalen er sat til at løbe over 12 år.

Den næststørste aftale er indgået med datterselskaber af Reliance Group og vil dække finansiering af seks VLEGC'ere (very large ethane gas carriers). I alt løber aftalen op i 572 mio. dollars.

Den sidste aftale er på 350 mio. dollars og er indgået med det Saudi Arabiens nationale shippingselskab Bahri.

Shippingbanker jagter de samme solide kunder 

Britisk storbank: Olieprisen daler til 10 dollar per tønde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også