IMF fastholder globalt vækstskøn og skruer op for USA

Valutafonden venter i en revideret prognose, at den globale vækst i 2017 tiltager til 3,4 pct. og 3,8 pct. året efter. Den kommende præsident Trump er dog en joker i forhold til vækstskønnet.
Foto: Seth Wenig/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Seth Wenig/AP/Polfoto/Arkiv
AF RITZAU FINANS

Den Internationale Valutafond (IMF) regner fortsat med en svag global økonomisk vækst de kommende år. Det viser en revideret prognose fra valutafonden, der dog overordnet holder fast i sine prognoser fra oktober sidste år.

IMF venter fortsat en global vækst på 3,1 pct. i 2016, hvilket er lavere end i 2015. I 2017 ventes væksten dog at tiltage til 3,4 pct. og 3,6 pct. året efter.

Men der er dog kommet en joker ind i billedet i form af den kommende amerikanske præsident, Donald Trump. Det er endnu uvist, hvilke finanspolitiske haner han vil dreje på, når han fra på fredag indtager Det Hvide Hus i Washington.

"Denne prognose er baseret på en antagelse om en forandring i politikkerne fra den nye administration i USA og den globale afsmitning," skriver IMF mandag i opdateringen af den globale prognose.

Og der er da også sket en revidering af den amerikanske vækst, der har fået en tand op. I år ventes væksten i USA at ramme 2,3 pct., hvilket er 0,1 pct. mere end i den tidligere prognose - og i 2018 ventes væksten at lande på 2,5 pct., hvilket er 0,4 pct. mere end tidligere.

"Revideringen svarer til en stejlere rentekurve i USA, en stigning i aktiekurserne, og den betydelige styrkelse af den amerikanske dollar siden valget 8. november," lyder det fra valutafonden.

Bimco: Shipping kommer også på hårdt arbejde i 2017

Oliepriserne i 2017? Et sted mellem 10 og 90 dollars

Medie: Ross må sælge ud for at blive Trumps handelsminister 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også