Commerzbank tog høje tab på shippinglån i tredje kvartal

Den store tyske shippingudlåner Commerzbank voksede på både omsætning og indtjening i tredje kvartal i år, men tog store tab på sine hensættelser på shippinglån.
Foto: Commerzbank
Foto: Commerzbank

Commerzbank forsøger stille og roligt at komme af med sine forpligtigelser i shippingbranchen, der igen i tredje kvartal i år kostede banken betydelige tab på hensættelser.

Læs regnskabet fra Commerzbank her

Banken omsatte i perioden før hensættelser for 2,4 mia. euro, mens det i tredje kvartal sidste år var 2,3 mia. euro. Driftsresultatet landede på 429 mio. euro, en stigning fra 351 mio. euro i samme periode 2015.

Tab på hensættelser af lån landede i perioden på 275 mio. euro, hvilket var det højeste niveau siden andet kvartal 2015, hvilket i høj grad skyldtes bankens shippinglån.

Lånene vil fortsat være problematiske:

"Vi forventer fortsat lave risikoomkostninger i forhold til de historiske niveauer, hvilket afspejler bankens stærke risikoprofil, selvom lavere nettoresultater og vedvarende svære vilkår i shippingmarkederne sandsynligvis vil føre til stigende tab på hensættelser af lån. Vi venter dog på nuværende tidspunkt, at beløbet vil forblive under 1 mia. euro," skriver Commerzbank i regnskabet.

Commerzbank meldte i slutningen af september ud, at 10.000 ud af bankens 45.000 ansatte skal afskediges på grund af krise i banken som følge af de dårlige shippinglån.

Kapitalfonde forbereder næste store indtog i shipping 

Shippinglån presser Commerzbank til massefyring 

Tysk shippingbank i milliardaftale med kapitalfond 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også