Panalpina presset af dårlige tider i oliebranchen

Schweiziske Panalpina er stærkt eksponeret mod oliebranchen, og derfor falder indtjeningen markant i årets første seks måneder. Driftsoverskuddet er næsten halveret i forhold til sidste år.
AF RITZAU FINANS

En lav oliepris gør ondt på mange af selskaberne i oliebranchen, og det rammer også den schweiziske DSV-konkurrent Panalpina, der har en stor eksponering inden for den sektor.

Selskabets driftsoverskud er næsten halveret i første halvdel af 2016 til 34,7 mio. schweizerfranc (237 mio. kr.) fra 60,4 mio. schweizerfranc (413 mio. kr.) i 2015, fordi man brugt et større beløb på at skære sin forretning til.

Det viser regnskabet fra den schweiziske transport- og logistikkoncern, som er offentliggjort onsdag morgen.

Analytiker: Fragtmarkedet er langt fra guld og grønne skove

"Gennem andet kvartal blev det klart, at olie- og gasbranchen ikke vil få comeback i den nærmeste fremtid. Derfor har vi besluttet at justere vores kapacitet til de nuværende volumener og ikke vente på en forbedring i markedet" siger Peter Ulber, CEO for Panalpina, i en kommentar til regnskabet.

Selskabet har på den baggrund afsat 26,1 mio. schweizerfranc til at tilpasse kapaciteten, og de penge belaster de finansielle resultater, men ser man bort fra den post, var indtjeningen stort set på niveau med første halvdel af 2015.

Logistikselskab taber 10 procent på søfragt

De pressede forhold i oliesektoren betød, at Panalpina oplevede et fald på 9 pct. i sin forretning inden for søfragt i et marked, der ifølge selskabet krympede med 1 pct.

Omvendt var der bedre takter inden for luftfragt, hvor Panalpina voksede 8 pct. i første halvdel af 2016, mens markedet faldt 3 pct.

DSV, der kommer med regnskab for andet kvartal 5. august, kunne også tirsdag se et regnskab fra en anden schweizisk konkurrent i form af Kuehne + Nagel. Her var der positive takter, da selskabet trods svage markeder formåede at løfte indtjeningen.

Kuehne + Nagel opnåede i de første seks måneder af året et driftsoverskud på 455 mio. schweizerfranc (3110 mio. kr.), hvilket var 45 mio. schweizerfranc (308 mio. kr.) højere end i samme periode året før.

Søfragt og luft løfter overskud hos Kuehne+Nagel

Købet af UTI presser DSVs resultat i første kvartal

Scan Global-salg kan kickstarte ekspansion i Asien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også