V. Group styrker offshore med nyt opkøb

Shipmanagement-selskabet V. Group har købt Bibby Ship Management og udvider dermed sin portefølje inden for drift af offshoreskibe, skriver selskabet i en meddelelse.
Foto: Maersk Supply Service
Foto: Maersk Supply Service

V. Group, der driver shipmanagement sammen med en række andre services til shippingsektoren, udvider nu sin vifte af forretninger til offshoresektoren med opkøbet af shipmanagement-selskabet Bibby Ship Management fra britiske Bibby Line Group , skriver V. Group i en meddelelse.

Bibby Ship Management står for en række services, herunder bemanding, teknisk support og servicering af skibe, og især selskabets erfaring med drift af skibe i offshoresektoren kommer V. Group til gode, lyder det fra selskabet. Med opkøbet får gruppen nemlig adgang til flere kunder i den for tiden pressede offshorebranche.

Foto: V. Group
Foto: V. Group

Foto: V. Group

"Den dybe erfaring fra holdet bag Bibby Ship Management vil gøre os i stand til at tilbyde omfangsrig og enestående management og supportservices til olie- og gasaktiver samt specialiserede skibe," siger Clive Richardson (foto), CEO for V. Group, i meddelelsen.

V. Group har mere end 2.500 ansatte fordelt på 64 kontorer verden over, og selskabet har i forvejen en lang række speciel- og offshoreskibe i management.

Her er strategien for ny gigant i shipmanagement

Erria ryger i rødt i tredje kvartal 

Ex-Torm-direktør ny leder af V. Ships i København 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også