Mols-Linien: Mindretal oppe på 7,5 pct. af kapitalen

Gruppen, der kalder sig Mols-Liniens Småaktionærer, ikke langt fra at være oppe på de magiske 10 pct., som er nødvendige for, at de kan blokere for overtagelsen.
AF RITZAU FINANS

En gruppe af utilfredse Mols-Linien-aktionærer, der kæmper imod, at rederiet bliver overtaget af kapitalfonden Polaris og derefter afnoteret, har nu samlet opbakning fra 7,5 pct. af aktiekapitalen.

Dermed er gruppen, der kalder sig Mols-Liniens Småaktionærer, ikke langt fra at være oppe på de magiske 10 pct., som er nødvendige for, at de kan blokere for overtagelsen.

"Med små to uger tilbage af købstilbuddet fra kapitalfonden Polaris repræsenterer vi over 7,5 pct. af aktiekapitalen, og vi forventer at nå målet om en blokerende andel. Frem mod deadline (12. august, red.) fortsætter vi arbejdet med at samle så stor en andel af aktierne som muligt, siger talsmand for aktionærgruppen, Thomas Tang.

Kapitalfonden Polaris har budt 34 kr. per aktie og har allerede modtaget tilsagn fra 76,2 pct. af aktionærerne, der blandt andre tæller Finansiel Stabilitet og Nykredit.

Ifølge Finans skulle den aarhusianske rigmand Henrik Lind dog være parat med et rivaliserende bud til 40 kr. per aktie. Det har han dog ikke bekræftet.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også