Optur for DVB trods svære forhold for shipping

Storbanken DVB mere end fordoblede nettoresultatet i første kvartal og forventer et solidt resultat for hele året. Omkostninger til risici bliver på samme niveau som tidligere på grund af svær situation i nogle shippingsegmenter, siger CEO.

Den europæiske shipping- og transportbank DVB fik i årets første kvartal et nettoresultat på 74,9 millioner euro, hvilket er mere end en fordobling sammenlignet med samme periode sidste år, hvor resultatet hed 33,9 millioner euro, fremgår det af onsdagens regnskab.

"DVB startede 2015 med strålende resultater," siger Wolfgang F. Driese, CEO og bestyrelseformand for banken, der udover at udlåne til shipping også har luftfart, offshore og landtransport på bøgerne.

Tre faktorer er ifølge Driese årsag til resultatet. Blandt andet så banken en stigning i renteindtægterne på 13,9 procent til 64,8 millioner euro, hvor man lavede 51 transaktioner i den nye forretning Shipping Finance, Aviation Finance, Offshore Finance og Land Transport Finance på en samlet volumen på 1,7 milliarder euro. Samme udvikling så banken i andre forretningsområder, mens man fik et engangsbeløb fra at sælge en del af et luftfartsselskab.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Omvendt så banken hensættelser til udlån til Ship Finance på 19,6 millioner euro fra Ship Finance på grund af "det vedholdende svære miljø for nogle segmenter i shippingmarkedet", fremgår det, mens man samtidig kunne tilbageføre 10,8 millioner euro fra divisionen.

HSH Nordbank sælger 14 nødstedte skibe til Navios 

"For 2015 er vi fortsat forsigtige optimister og forventer solide resultater, der ventes at overgå sidste års tal. På grund af den svære situation i nogle segmenter i shippingmarkedet, forventer vi risiciomkostninger på linje med tidligere år," siger Wolfgang F. Driese.

DVB har samlede aktiver for 27,1 milliarder euro, hvilket er 10,6 procent højere end samme periode sidste år.

DVB belastet af hård konkurrence på udlån til shipping  

DVB: Fire års tørst efter olie vil gavne Suezmax 

DVB: Shipping får det tidligst bedre i 2015 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også