Analytiker: DSVs amerikanske opkøb kan stadig lykkes

Nemt at se markante omkostningssynergier ved DSV's opkøb af amerikanske UTI, der vil have overlappende salgskontorer i såvel USA, Europa og Asien, mener Jyske Bank-analytiker.
AF RITZAU FINANS

Det er stadig mulighed for, at DSV og UTI Worldwide får enderne til at mødes, så DSV kan overtage det børsnoterede amerikanske logistikfirma. Det vurderer Jyske Bank, der er positivt stemt over for en transaktion.

"Selv om DSV formentlig skal betale en højere pris for UTI, end de har været vant til de seneste 12-24 måneder, vil en aftale give et markant potentiale strategisk samt en synergieffekt på omkostningerne," skriver analytiker Frans Høyer blandt andet i et notat.

Vurderingen kommer, efter at DSV for en uge siden bekræftede, at bestyrelserne for de to selskaber har foretaget visse undersøgelser af mulighederne for, at DSV køber UTI. DSV oplyste dog også, at der ikke blev ført drøftelser her og nu med UTI Worldwide.

Søfragt trækker vækst hos Kuehne + Nagel 

Siden er UTI kommet med regnskab for tredje kvartal af 2014/15, og selskabets topchef er fratrådt øjeblikkeligt og uden yderligere forklaring.

I regnskabet fra UTI hæfter Jyske Bank sig ved en svag toplinje og en udhulning af marginen, der var værre end ventet i markedet. Til gengæld afspejler det dårlige afkast høje driftsomkostninger og ikke svage bruttomarginer, konstaterer banken, der ser gode muligheder for, at DSV kan reducere omkostningerne.

"Det er nemt at se markante omkostningssynergier, da de to vil have overlappende salgskontorer i såvel USA, Europa og Asien," skriver Frans Høyer.

DSV får ny topchef for Air & Sea 

Han ser ingen problemer for DSV i forhold til at finansiere en handel på omkring 10 mia. kr., svarende til en pris på 12,4 dollar per UTI-aktie. Det kan ske via optagelse af gæld på 7 mia. kr., mens resten kan skaffes via en emission.

Bloomberg News har tidligere erfaret, at parterne drøftede en aftale baseret på en pris på UTI's aktie på mellem 13 og 14 dollar.

Oplysningerne sendte onsdag i sidste uge UTI's aktie op i 13,88 dollar, men den er siden sivet og sluttede onsdag i 11,48 dollar.

UTI har ligesom DSV aktiviteter inden for sø- og luftfragt samt kontraktlogistik, men står ikke for landtransport. DSV's interesse, vurderer Frans Høyer, centrerer sig om sø- og luftfragtaktiviteterne uden for Europa, samt deres særlige nichekompetencer inden for bilserviceydelser. DSV's interesse for logistikforretningen er næppe helt så stor. Jyske Bank mener dog ikke, at DSV anser den for at være en hindring for et køb.

DSV vil købe amerikansk transportkæmpe 

DSVs amerikanske opkøbskandidat i økonomisk uvejr 

DSV-topchef ser ubegrænset vækst i søfragt 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også