Nordic Offshore Marine rammer rødt i 2013

Konsulenthuset Nordic Offshore Marine fik et underskud på godt 300.000 kroner i 2013, en stor tilbagegang sammenlignet med året forinden.
Foto: Songa Offshore
Foto: Songa Offshore

Nordic Offshore Marine, der leverer vikar-, projekter- og konsulentløsninger til offshore-virksomheder, fik et underskud på godt 300.000 kroner i 2013, hvilket er en væsentlig tilbagegang fra overskuddet på 2,6 mio. kroner i 2012.

Desuden noterer ledelsen i regnskabet for 2013, at selskabets kapital ikke er intakt, da årsrapporten blev aflagt, men at den vil blive reetableret ved egen indtjening, mens også aktionærerne i selskabet har stillet lånekapital på ca. 1,7 mio. kroner til rådighed.

"Selskabets pengeinstitut har givet tilsagn om fortsat finansiering af selskabets drift, og det er derfor ledelsens opfattelse, at selskabet vil have et tilstrækkeligt likviditetsberedskab for det kommende år," fremgår det af regnskabet.

Ny ledelse i Nordic Offshore Marine 

Ledelsen forventer også at lande et plus igen for 2014, hvor indtjeningen blandt andet kommer fra allerede bestilte projekter til efteråret:

"For 2014 forventes et positivt resultat af selskabets primære aktiviteter. En væsentlig forudsætning for et positivt resultat i 2014 er, at selskabet i efteråret 2014 får en række projektopgaver som budgetteret."

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

I 2013 fik Nordic Offshore Marine en bruttofortjeneste på 14,7 mio. kroner mod 15,5 mio. kroner i 2012. Nordic Marine Offshore er en sammenlægning af de to selskaber Nordic Offshore og Nordic Marine Services, begge grundlagt af Søren Mikkelsen. Han sidder i dag som bestyrelsesformand, mens Søren Paaske (foto herover), der tidligere har været i Dong, Siemens og CT Offshore og i de sidste seks år har beskæftiget sig med offshore vind og undervandsinstallationer.

Offshorespecialister slår sig sammen 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også