HSH Nordbank varsler storudsalg af shippinglån

Verdens største udlåner til shipping-industrien planlægger at reducere sin lånebalance af dårlige lån til shipping på i alt 7 mia. euro eller med en fjerdedel inden udgangen af 2016.
AF RITZAU FINANS

Den tyske storbank HSH Nordbank, der er verdens største udlåner til shipping-industrien, planlægger at reducere sin lånebalance af dårlige lån til shipping på i alt 7 mia. euro eller med en fjerdedel inden udgangen af 2016. Det skriver Bloomberg News.

Reduceringen vil ske gennem frasalg af lån og fusioner mellem kriseramte såkaldte "etskibsrederier", så disse kan få adgang til ny kapital, forklarede chefen for bankens afdeling for skibsfinansiering, Wolfgang Topp, på et møde i Hamborg mandag ifølge Bloomberg News.

"Vi regner med at reducere vores shipping-låneportefølje med 500-750 mio. euro årligt," sagde han.

Lånene, der er tale om, er placeret i selskabets restruktureringsenhed. Derudover har banken "sunde" shippinglån for yderligere 14 mia. euro.

HSH Nordbank har forsøgt at sælge lån med sikkerhed i container- og tørlastskibe for 300 mio. euro, men det floppede og satte banken tre måneder tilbage i tidsplanen, oplyste Wolfgang Topp.

Det er dog ikke kun inden for shipping, at lånebøgerne skal slankes. Den samlede lånebog forsøges reduceret fra 35 mia. euro ved udgangen af første kvartal til omkring 21 mia. euro ved udgangen af 2016.

Nye store frasalg på vej i HSH Nordbank 

Avis: Nord/LB har givet 200 skibe nye ejere 

Lloyds sælger shippinglån for 500 mio USD 

Tysk bank: Shippingmarkedet fortsat meget usikkert 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også