Medie: Kæmpetab i vente for tysk shippingbank

Tyske HSH Nordbank vil øjensynligt afsløre et af de værste tab siden 2008 ved torsdagens regnskab for 2013, skriver Financial Times. Shipping fylder fortsat en femtedel af bankens eksponering.
Foto: HSH Nordbank
Foto: HSH Nordbank

Når tyske HSH Nordbank præsenterer årsregnskabet for 2013, bliver det ikke kønt, lyder det fra kilder bekendt med bankens lån, skriver Financial Times. Ifølge kilderne vil banken præsentere et tab på op mod 800 mio. euro, hvilket ikke er set værre siden finanskrisens knusende tag i branchen i 2008.

Banken er presset på flere fronter og særligt den store eksponering mod shippingindustrien har i den grad sat dybe spor hos HSH Nordbank, der arbejder hårdt på at mindske sin maritime porteføje, der fortsat fylder en femtedel af bankens overordnede eksponering. Det meste er blevet rykket over i såkaldt bad bankning

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

HSH Nordbank vil ifølge Financial Times ikke kommentere på oplysningerne, men i februar sagde bestyrelseformand Thomas Mirow til Reuters, at banken kunne få brug for mere statsstøtte, end man i forvejen får i dag. Mellem 2019 og 2025 kan det blive nødvendigt med op mod 1,3 mia. euro i støtte.

"Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi kom frem til den konklusion, når vi kigger på vores resultater for 2013, at det vil være lige over det," lød det.

Shipping skubber HSH mod mere statsstøtte 

Ekstra statsstøtte vil sandsynligvis ikke stille banken bedre i det kommende tilsyn fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er tidligere kommet frem, at ECB sandsynligvis vil slå ned på netop udlån til shipping, og beder en regional bank om ekstra statsstøtte vil det øjensynligt udløse en granskning i EU-Kommissionen af, om statsstøtten overhovedet er lovlig.

HSH Nordbank klargør salg af shippinglån

Tysk shippingbank skærer luns af lån for 551 mio. USD  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også