Storspiller sagsøger SeaIntel i navnestrid

Den amerikanske IT-virksomhed Intel hiver nu danske SeaIntel i retten i en sag om krænkelse af varemærket. Til stor forbløffelse hos SeaIntel.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En tre år gammel navnestrid ender nu i Sø- og Handelsretten, som skal vurdere, hvorvidt det danske analyseselskab SeaIntel krænker den amerikanske IT-gigant Intels varemærke ved at brug et navn, der placerer sig tæt op ad deres.

Det er ikke lykkes parterne at løse sagen selv, og nu hiver Intel den så i retten, skriver Børsen. En sag, der skaber stor undren hos Alan Murphy, medstifter og driftsdirektør i SeaIntel.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

"Vi kan egentlig ikke forstå, hvorfor den her sag opstod til at starte med. I vores optik bliver forkortelsen intel brugt i daglig tale for intelligence i de kredse, vi færdes i. Så navnet SeaIntel ligger lige for," siger han til Børsen og understreger, at det ikke har været meningen at nasse på Intels navn, og at det heller ikke er i SeaIntels interesse.

(Lars Jensen, direktør og stifter af SeaIntel, Foto: privat)

Advokat for Intel, Hanne Weywardt peger dog over for Børsen på, at SeaIntel ikke har ønsket at mødes eller rette ind, og at Intel derfor ser sig "nødsaget" til at tage retsagen.

Lars Jensen og Alan Murphy stiftede i 2011 SeaIntel, der laver analyser af containershippingbranchen og i dag har ti ansatte.

SeaIntel: Kinesisk samarbejde ændrer alliancebilledet 

SeaIntel: Containermarked under pres i 2016 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også