Kapitalfonde satser milliarder på shipping-opsving

Fem milliarder USD i shippinglån er inden for det seneste år blevet købt af kapital- og hedgefonde fra banker. Fondene satser på at score en gevinst, hvis markederne vender. 
Foto: Hyundai Merchant Marine
Foto: Hyundai Merchant Marine
AF CHRISTIAN CARLSEN

Kapital- og hedgefonde har sat turbo under deres milliardsatsning på et opsving i shipping-branchen. Siden fondene for to år siden begyndte at opkøbe shipping-lån fra bankerne, har de aldrig købt så meget som nu.

Det skriver Bloomberg News.

Omkring fem mia. USD i shippinglån har skiftet hænder i løbet af det seneste år, estimerer den amerikanske rådgiver AMA Capital Partners LLC.

Efterspørgslen har drevet priserne op på 90 cent på en dollar. For et år siden lå prisen på mellem 70 og 80 cents ifølge den London-baserede skibsmægler og konsulent Hartland Shipping Services Ltd.

En af bankerne, der har lavet aftaler med kapitalfonde er tyske Commerzbank, som arbejder hårdt på at reducere sit engagement i shipping og i december solgte 14 kemikalietankskibe til en fond kontrolleret af Oaktree Capital Management LP. På den måde kom banken af med lån for 376 mio. USD.

Flere hundrede KG-fonde er insolvente  

Lignende øvelse har norske DNB ASA været ude i, da de solgte lån til Genco Shipping & Trading Ltd. til en ukendt køber.

Satser på vending

Og fondene har et klart motiv med at kaste milliarder efter shipping-lån. Her satser man nemlig på, at priserne på skibe, der er faldet op mod 71 pct. de seneste fem år, vil stige.

“Markedet er fyldt med likviditet, når det kommer til investorer, der leder efter et hjem. Hvis jeg stadig ledte en portefølje i en bank, ville jeg sælge ud som en gal,” siger CEO i konsulenthuset Day & Partners LLC, Randee Day, som stod i spidsen for JPMorgan Chase & Co.’s shipping-division i 80’erne, til Bloomberg News.

Amerikanske fonde på tysk opkøbsjagt 

Og hvis lånetagerne krakker, har fondene modsat bankerne mod på at overtage skibene selv, mens de venter på en stigning i priserne, fortæller Jason Klopfer, kommerciel direktør i Navig8 Group, som opererer 248 tank- og bulkskibe.

Novicer i branchen

Men selvom fondene har kastet deres kærlighed på shipping-markederne, gør det dem ikke til eksperter. Og det kan være et problem.

“En del af de fonde, der køber disse lån, er ikke bekendte med shipping. De er novicer, og man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor hurtigt de kan klatre op ad lærekurven. Når 20 fonde byder på samme portefølje og konsensus er, at ‘markederne er vendt og vi må hellere stige ombord, ellers misser vi denne mulighed’, så er det her, at folk er blevet for optimistiske,” siger Basil Karatzas, skibsmægler og rådgiver i New York.

Redere: Konsolidering har reddet tyske selskaber

Oaktree overtager 14 kemikalieskibe fra Commerzbank 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også