Skibsmæglerne har fået ny direktør

Jesper Sebbelin overtager d. 1. marts stillingen som direktør for Danmarks Skibsmæglerforening. Han har tidligere arbejdet hos bl.a. Bimco, Clipper Group og Maersk Broker.

Den nye direktør for Danmarks Skibsmæglerforening er nu på plads, og d. 1. marts vil 47-årige Jesper Sebbelin overtage titlen fra Allan Houtved, der allerede fratrådte stillingen ved udgangen af 2013.

Jesper Sebbelin er Fellow of The Institute of Chartered Shipbrokers (FICS) og kommer fra et job i IT-branchen. Før det har han både været en årrække hos Bimco, Clipper Group og ved Maersk Broker en kortere periode. Han blev oplært hos skibsmæglerfirmaet Adolph Andersens Eftf. i Randers og rejste bagefter tre år til Kina.

Allan Houtved får ny direktørstilling 

"Bestyrelsen glæder sig over ansættelsen af Jesper Sebbelin og peger på hans meget brede shipping- og organisationserfaring samt hans interesse for uddannelse, som netop er højaktuel i forbindelse med revidering af erhvervsuddannelserne. Endvidere er bestyrelsen overbevist om, at Jespers personlige egenskaber og kvalifikationer vil vise sig at blive til stor værdi for foreningen og vore medlemmer," siger Tonny D. Paulsen, formand for bestyrelsen i en meddelelse.

Skibsmæglerne skal have ny frontfigur 

Nye visumregler kan fordoble dansk mæglerarbejde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også