PwC: Logistikselskaber kan ikke ignorere Afrika

Afrika får i stigende grad brug for logistik og transport i takt med udviklingen på kontinentet, og strategiske logistikselskaber kan ikke tillade sig at undlade investeringer, vurderer PwC ud fra ny analyse.

Der er potentiale i Afrika for logistikselskaber, men det kræver tålmodighed og investeringer, vurderer konsulentfirmaet PwC på baggrund af en rapport om udviklingen i ti lande på kontinentet.

Sydafrika er et af de lande, der i dag er bedst udviklet i forhold til logistik, der kan fremme handlen, mens landet også regerer blandt de bedste, når det gælder transport-infrastrukturen og andre rammebetingelser. Det viser den nye rapport 'Africa gearing up: Future prospects in Africa for the transportation & logistics industry'.

Partner og transport- og logistikleder i PwC Bo Schou-Jacobsen forklarer, at Afrika har opnået en fremtrædende rolle som investeringsland, mens også transport og logistik har fået en øget betydning. Både i forhold til at transportere landenes ressourcer til andre økonomier, og at få varer frem til Afrikas voksende økonomi. Men skal vækstpotentialet løftes, skal der bedre rammebetingelser for handel med mere åbne grænser til, mens kvaliteten af infrastrukturen og transportnetværket skal være meget bedre. Og det skaber muligheder for logistikselskaberne:

”Afrika har rigelige mængder af olie, gas og mineraler, ligesom der er betydelige muligheder for en udvidelse af landbrugsaktiviteterne. For logistikvirksomhederne er udsigterne inden for detail- og fremstillingssektoren også rigtig gode efter en periode med vedvarende vækst i mange afrikanske lande, primært som følge af den voksende middelklasse, der udspringer omkring de voksende byområder," siger Bo Schou-Jacobsen.

Download hele rapporten på engelsk her

Langsigtet investering

Sammenlignet med resten af verden ligger Afrika langt bagefter, men der er forskel mellem regionerne. Sydafrika har en stærk infrastruktur, men er det land ud af de ti i undersøgelsen, der forventer den laveste årlige vækst på 3 pct. i perioden 2012 til 2017, viser tal fra IMF. Nigeria og Kenya forventer den største vækst på henholdsvis 6,8 pct. og 6,2 pct.

Danske transportører venter massiv vækst i 2014 

"Mens ingen af de afrikanske lande i analysen kommer i nærheden af USA og Kina, ligger Sydafrikas samlede transportinfrastruktur næsten på linje med Indiens og er bedre end Indonesiens, som af mange betragtes som et af de næste lande, der vil gøre sig bemærket," siger Bo Schou-Jacobsen.

Selvom Afrika halter bagud, er der dog ingen grund til at holde sig tilbage som logistikselskab.

"Strategikere inden for logistikområdet kan ikke tillade sig at ignorere fremtidens afrikanske marked. Den globale transport- og logistiksektor kan komme til at spille en afgørende rolle i Afrikas bestræbelser på at geare op – med en opbygning af infrastrukturen, etablering af forsyningskæder og distributionsnetværk samt styrkelse af bevægeligheden – hvilket i sidste ende vil hjælpe til at skabe job for befolkningen," vurderer han og understreger, at man som investor i Afrika ikke kan forvente et hurtigt afkast:

"Afrika er nok ikke kontinentet, man investerer i, hvis man leder efter et ”quick boost” af sin omsætning. Hvis man som investor er villig til at investere langsigtet i samarbejde med lokale regeringer, kan de langsigtede afkastmuligheder være store, men det er nødvendigt med en solid, langsigtet strategi. Kontinentet har behov for en bedre transportinfrastruktur, bedre forbindelser på tværs af landegrænserne samt et forbedret forretningsmiljø for at opnå sit potentiale."

Deloitte: Flere speditører kører i rødt 

Logistikselskaber tabte pusten i 2012 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også