DVB nedtoner shippingfokus

Den tyske shippingbank DVB skal igennem en omstrukturering, varsler adm. direktør Wolfgang Driese ifølge Lloyd's List. Fremover skal banken ikke hovedsageligt opfattes som en shippingbank, fortæller han til Reuters i Tyskland.
I dag ligger bankens udlån til shipping på 12,5 mia. USD, hvilket svarer til 43 pct. af dens totale udlån. Og det skal krympe, så luftfart, jernbaner og offshore kommer i fokus.
Tilsyn: Flere tyske banker skal rydde op i shippinglån
"Jeg vil gerne have en stærkere vækst i vores andre businesssegmenter, så værdien (af vores eksponering mod shipping, red.) falder til lidt under 40 pct.," siger han ifølge Lloyd's List til Reuters.
På den måde vil DVB få en mere balanceret portfolie og omverdenen vil samtidig ikke udelukkende se banken som en shippingbank, men som en bank inden for transportsektoren. Wolfgang Drieses beslutning er på mange måder ikke overraskende og følger i sporet på mange andre banker, der historisk har været kendt som shippingbanker, men i løbet af krisen har annonceret, at de enten trækker sig lidt eller helt fra segmentet.
Nordeas tab på shipping falder
DVB: Forsigtig optimisme for shipping i 2014
DNB: Mere kapital er på vej ind i shipping