Lloyd's Register: LNG er en langsigtet løsning

LNG som brændstof for oceangående skibe er en løsning for skibsfartens brændstofproblemer, som først vil være aktuel på længere sigt, det vil sige et godt stykke efter 2020, vurderer Lloyd's Register.

LNG som brændstof er en af måderne for rederne til dels at møde fremtidens miljøkrav og til dels at begynde at sejle på et alternativt brændstof, som kan spare olieudgifter. Men at LNG vil slå igennem som brændstof lige nu og her er ikke realistisk. Det vurderer Douglas Raitt, Global Manager for Lloyd's Register på en asiatisk LNG-konference, skriver Hellenic Shipping News.

Lloyd's Register tror derimod, at LNG som brændstof først vil vinde indpas i 2020 eller senere, når det gælder den oceangående linjetrafik, men på kortere sigt, vil det give mening at bruge LNG for de redere, som skal overholde de nye krav til udledning af SOx:

"Selv hvis rederne nu tror, at scrubberteknologi kan være en sølvkugle for 2015, så er 2015 kun 16 måneder fra nu. Der er ikke nok tid til at retrofitte den globale flåde," lød det fra Douglas Raitt på konferencen Emerging Asia Small and Mid-Scale LNG forum.

Han advarede dog samtidig mod at være for positiv over for LNG, som også kan gå hen og blive en meget dyr løsning for rederne:

"Lad ikke blind optimisme over for LNG overstige de praktiske hensyn, som er nødvendige at få løst for LNG bunkering," sagde Douglas Raitt ifølge Hellenic Shipping News.

Tyske redere: De nye miljøkrav er helt urealistiske  

Obama tror på amerikansk gaseksport

Thomas Thune: Lloyds Register er klar til kampen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også