Brite bliver ny generalsekretær i Bimco

Bimco får senere på året ny generalsekretær. Det bliver Angus R. Frew, der i øjeblikket bestrider posten som direktør for det britiske Chamber of Shipping.

Bimco skal have ny generalsekretær 1. oktober. Afløseren for den nuværende generalsekretær Torben C. Skaanild, bliver Angus R. Frew, der kommer fra en stilling som direktør for det britiske Chamber of Shipping.

"Angus Frew har haft en fremragende karriere inden for shipping i flere dele af verden og kan bidrage med mange særlige kvaliteter til Bimco. Bimco ser meget frem til at have ham i spidsen," siger Torben Skaanild i en pressemeddelelse.

Bimco: 2013 bliver globalt vendepunkt 

Om udnævnelsen siger Angus Frew selv:

"Jeg er yderst begejstret for at være ansat som generalsekretær i Bimco, den største og mest prestigefyldte internationale maritime organisation. Jeg blev ansat til at genoplive det britiske shippingkammer hvilket nu er succesfyldt bragt til ende. Jeg ser frem til at udbygge på de fremragende resultater som Torben og resten af holdet har leveret de seneste fem år."

Angus Frew har før sin karriere i det britiske shippingkammer siddet som adm. direktør i GE SeaCo SRL og har også tidligere arbejdet i SEa Containers Ltd., Diageo Plc og Seagram.

Bimco: Tørlast er trist for alle

Bimco åbner kontor i Shanghai

Bimco: Opsving på trapperne for tørlast 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også