ShippingWatch

Fremgang hos Kuehne + Nagel

2011-regnskab bedre end forventet, men DSV-konkurrenten usikker på indeværende år. 

DSV-konkurrenten Kuehne + Nagel fra Schweiz har mandag morgen fremlagt regnskab for fjerde kvartal. Kuehne + Nagel fik en omsætning på 19,6 mia. sfranc i 2011, hvilket var en tilbagegang fra 20,26 mia. sfranc. Omsætningen ligger lidt over analytikernes forventninger på 19,5 mia. sfranc.

Driftsindtjeningen (EBITDA) faldt til 978 mio. sfranc i 2011 fra 1,0 mia. sfranc. Analytikerne havde ventet en EBITDA på 980 mio. sfranc. På bundlinjen blev det til en marginal fremgang i overskuddet til 606 mio. sfranc i 2011 fra 605 mio. sfranc. Koncernen skriver, at den i et udfordrende forretningsmiljø har fortsat sit vækstmomentum og skabte imponerende resultater. Koncernen bemærker, at der volumenmæssigt er set en betydelig forbedring. Kuehne + Nagel skriver, at søfragtsenhedens volumen voksede med 11 pct. i 2011, og at det var dobbelt så hurtigt, som markedets vækst. I luftfragt voksede Kuehne + Nagels division med 13 pct. i volumen og her overgik væksten også markedsvæksten.

I luftfragt er væksten accelereret af opkøb. I vej- og jernbanetransport blev det til en vækst på 18,8 pct. i faktueringen i lokalvaluta, og væksten var understøttet af købte British RH Freight Group. Divisionen Contract Logistics var præget af uensartede udvikling, hvor Tyskland og Holland viste stærke resultater, mens der i enkelte syd- og vesteuropæiske lande har været afspejlet af effekten fra svage forbrugere. Koncernen skriver, at alle opkøb i 2011 er kørt efter strategien Go for Growth, og at strategien i 2012 fortsættes, og at det bliver i kombination med ekstra fokus på indtjeningsevnen. Kuehne + Nagel ser stor usikkerhed i 2012, og specielt i 1. halvår 2012.

 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Efter ti års resultattørke er der igen sorte tal hos Lauritzen. Politiske spændinger i Ukraine mellem Vesten og Rusland øger frygten for nye cyberangreb a la det, der kostede Maersk to mia. kr. Et nyt forslag til EU's udspil om CO2-kvoter til shipping kan føre til endnu en milliard-fond.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs