World Fuel Services ramt af nyt krav efter dårlig bunker

Trafigura sagsøger World Fuel Services for at have leveret brændstof, der ikke levede op til specifikationerne. Det er dog tvivlsomt, om sagen har relation til de omfattende problemer med dårlig bunker.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den store bunkerkoncern World Fuel Services er blevet ramt af en ny anklage for at have leveret beskidt skibsbrændstof.

Tirsdag kunne ShippingWatch beskrive et krav fra BW LPG, som hævder, at World Fuel Services har leveret dårlig bunkerolie til to skibe, som efterfølgende måtte renses for at undgå skader.

Nu følger handelshuset Trafigura så efter med en lignende anklage. Det er dog tvivlsomt, om Trafiguras anklage har forbindelse til de omfattende problemer med dårlig bunkerolie, som har plaget industrien siden nytår.

Det skyldes, at olien blev leveret til et chartret skib i Istanbul i Tyrkiet i starten af januar 2018. De omfattende problemer med forurenet brændstof, som flere har omtalt som en epidemi, er derimod primært registreret i Texas, Singapore, Panama og et par asiatiske havne.

Ifølge restdokumenter fra en domstol i USA købte Trafigura bunkerolie af World Fuel Services. Efterfølgende fik skibet problemer med sin motor.

En prøve af brændstoffet blev sendt til et laboratorium, som konkluderede, at den ikke levede op til ISO-specifikationen RMG380.

Den italienske ejer af skibet, VIS Tankers, har siden sendt et krav på 126.000 afsted til Trafigura. Det krav vil Trafigura nu sende videre til World Fuel Services ved en domstol i USA.

BW hiver bunkerkoncern i retten over beskidt brændstof

Dårlig bunkerolie kan være årsag til Thorco-ulykke 

UASC dropper sag mod stort bunkerselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også