NordLB forventer snarlig løsning på kapitaludvidelse

Den tyske bank NordLB, der har været hårdt ramt af dårlige shippinglån, forventer at lande en løsning for at udvide kapitalen inden nytår, siger formand til Reuters.
Foto: PR/NordLB
Foto: PR/NordLB

Tyske NordLB forventer at finde løsningen på en kapitaludvidelse inden udgangen af 2018, fortæller bankens formand Reinhold Hilbers til Reuters.

Hilbers er også finansminister for den tyske delstat Niedersachsen, der har majoriteten af aktierne, og som igennem en længere periode har ledt efter en måde at styrke kapitalen i NordLB, der ligesom andre tyske långivere har været hårdt presset af dårlige shippinglån i de senere år. Den tyske delstat har i den proces udelukket et fuldstændigt frasalg af banken.

"Vi overvejer fortsat alle slags muligheder. Hvis vi tager en partner med ombord, vil det være vores mål, at det bliver én til et pålideligt og langsigtet samarbejde," siger Reinhold Hilbers til Reuters.

NordLB er i gang med en kraftig reduktion af sit engagement i shippingindustrien, som fortsat kræver flere hensættelser på dårlige lån. Da banken fremlagde sit regnskab for første kvartal, lød det, at den fortsatte krise i industrien forventedes at ville medføre nye hensættelser på dårlige lån i år.

Ved udgangen af marts var bankens shippingportfølje på 11,6 mia. euro, og heraf var 7,9 mia. euro dårlige lån, non performing loans. NordLB går efter at reducere sin portefølje til under fem mia. euro i slutningen af 2019.

Banken skal restruktureres på en måde, som undgår at være i strid med EU's statsstøtteregler.

NordLB forventer nye hensættelser på shipping i år 

Ejere af tyske NordLB leder efter private investorer  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også