Inmarsat afviser købstilbud fra konkurrent

Satellitoperatøren Inmarsat, der laver løsninger til shipping, stiger på børsen i London, efter at selskabet har afvist et købstilbud fra sin amerikanske kollega.
Foto: PR/GomSpace
Foto: PR/GomSpace
AF RITZAU FINANS

Inmarsat, der opererer satellitter og også er store inden for shipping, stiger på børsen i London, efter at selskabet har afvist et købstilbud fra sin amerikanske kollega.

I en meddelelse til børsen fredag efter børslukketid skriver Inmarsat, at der er tale om et indledende bud, der undervurderer selskabets potentiale, rapporterer Bloomberg News.

Aktien stiger mandag formiddag med 12,8 pct. til 534,60 pence på børsen i London. Fremgangen kommer oven i en stigning på 13,5 pct. fredag, hvor der allerede var rygter om et bud.

Echostar har ifølge Bloomberg længe været anset som en mulig køber af Inmarsat, der i analytikerkredse er blevet udråbt som et opkøbsmål efter omtrent en halvering af aktiekursen i løbet af det seneste år.

Echostar faldt fredag 0,9 pct. til 47,06 dollar på børsen i New York.

Nu rykker Ericsson for alvor på big data 

Ny teknologi: Fejl på skibe findes fra land 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også