Danske Bank reducerer nedskrivninger til shipping og offshore

Danske Bank måtte igen nedskrive på udlån til shipping og offshore i 2017, "men på et langt lavere niveau end i 2016," fremgår det i årsregnskab.
Samtidig med årsregnskabet fredag morgen udmeldte Danske Bank sine planer om at flytte fra det historiske hovedsæde ved Holmens Kanal.
Samtidig med årsregnskabet fredag morgen udmeldte Danske Bank sine planer om at flytte fra det historiske hovedsæde ved Holmens Kanal.

Selvom Danske Bank igen måtte foretage nedskrivninger på udlån til shipping- og offshorekunder i 2017, så skete det ifølge banken på et langt lavere niveau end tidligere.

Det fremgår af årsrapporten, der er blevet  offentliggjort fredag.

"I Corporates & Institutions blev der nedskrevet på engagementer til shipping- og offshoresektoren, men på et langt lavere niveau end i 2016. Dette afspejler de mere stabile forhold for de offshore-virksomheder, der opererer på den norske kontinentalsokkel," skriver banken i regnskabet. 

Nedskrivningerne i divisionen Corporates & Institutions var samlet set på 354 mio. kr. i 2017 mod knap 1,1 mia. kr. i 2016.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Danske Banks nedskrivninger på udlån. Shipping og offshore indgår under
Danske Banks nedskrivninger på udlån. Shipping og offshore indgår under "Corporates & Institutions." Kilde: Danske Bank årsregnskab | Foto: Kilde: Danske Bank

Bankens samlede nedskrivninger til offshore, shipping og olierelaterede kunder udgjorde 1,1 mia. kr. ved udgangen af 2017, lyder det fra Danske Bank i sin Risk Mangement-rapport, der ligeledes er udgivet fredag morgen.

"Markedsforholdene er stadig svære og fortsætter med at påvirke porteføljens kreditkvalitet. De lave oliepriser havde en negativ indvirkning på offshoresegmentet især i 2017, hvilket medførte et pres på priser, og der var generelt et lavt niveau af investeringer. Stigningen i olieprisen og en række vellykkede restruktureringer efterlader dog positive tegn for de kommende år," skriver Danske Bank.

Den samlede låneeksponerning mod shipping var ved årets afslutning på 36,7 mia. kr. mod 39,7 mia. kr. ved udgangen af 2016.

Vil holde fast

I et interview med ShippingWatch for godt et halv års tid siden lød det fra bankens head of shipping & offshore, Øyvind Haraldsen, at Danske Bank vil holde fast i sin portefølje på shipping og offshore. Det betød dog ikke, at der skulle laves meget ny forretning, lød det dengang.

"Vi går ikke efter at reducere vores portefølje. Vi opererer i den nordiske region, så der er en grænse for, hvor meget vi kan vokse. Vi snakker med vores langsigtede klienter og vil få dem igennem denne nedtur. Men lige nu ser vi ikke på at vokse meget i sektoren, men vi vil se på interessante muligheder. Det er ikke sådan, at vi har lukket døren i til det her segment," sagde Øivind Haraldsen, der er global head of shipping & offshore i august til ShippingWatch.

Samlet fik Danske Bank et nettoresultat på 20,9 mia. kr. i 2017. For 2018 venter banken et resultat på mellem 18 og 20 mia. kr.

Samtidig udmeldte banken sine planer om at flytte fra det ikoniske hovedsæde ved Holmens Kanal til Postgrunden ved Københavns Hovedbanegård.

DNB knap så presset af shipping og offshore

Danske Bank holder fast i shipping og offshore

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også