Nordisk voldgift er nu endeligt besluttet

Det nordiske voldgiftsinstitut er nu en realitet, efter reglerne er kommet på plads på et møde i denne uge. Voldgiften får hjemme i Norge og skal give London kamp til stregen, når der skal løses maritime tvister.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Der er nu enighed om at oprette en nordiske voldgift, som skal give London kamp til stregen, når der fremover skal løses tvister mellem maritime selskaber.

Planerne om voldgiftsinstituttet har været kendt i længere tid, men nu er reglerne på plads, skriver Danske Rederier i en meddelelse.

Den nye voldgift får hjemme i Norge og vil blive drevet af en forening, hvor alle de nordiske lande skal deltage. Håbet er, at flere shippingselskaber vil løse deres konflikter i den nordiske voldgift frem for i London, som i dag er centrum for sager af den type.

"Timingen for den nordiske voldgift er god, da det er usikkert, om engelske domme fortsat vil kunne fuldbyrdes på en effektiv måde efter Brexit. Vi vil derfor arbejde for, at muligheden for nordisk voldgift finder vej ind i standardkontrakterne, da processen i nordisk voldgift ikke er nær så tung som i andre lande," udtaler erhvervsjuridisk chef i Danske Rederier, Henriette Ingvardsen.

Det er planen, at det nye voldgiftsinstitut skal åbne til næste år. Herefter vil rederier og leverandører kunne løse deres problemer via voldgiften.

"Et nordisk voldgiftsinstitut vil give danske maritime leverandører mulighed for at vælge Danmark som basis for tvistløsning frem for den maritime voldgift eller domstole i London. Et nyt nordisk voldgiftsinstitut vil forventeligt kunne bidrage til en udbredelse af voldgift, som er væsentlig billigere end at gå igennem domstolene," udtaler adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime.

Nordisk voldgift vil være flyveklar til næste år

Nordisk maritim voldgift kommer i skarp konkurrence

Rederierne ønsker nordisk maritimt voldgiftsinstitut  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også