Storebælt bliver også billigere for lastbiler og tog

Flere dårlige nyheder for Molslinjen. Regeringen og Dansk Folkeparti ændrer aftale om takstnedsættelser over Storebælt, så tog og lastbiler er med.
Storebælt. | Foto: Simon Fals/Polfoto/Arkiv
Storebælt. | Foto: Simon Fals/Polfoto/Arkiv
AF RITZAU

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at billigere takster over Storebælt også skal gælde lastbiler og persontog. Det oplyser Finansministeriet fredag.

"Det vi vil med det her, det er at binde Danmark sammen. Både for familierne, for pendlerne, men også for at det skal være lettere at transportere varer i Danmark."

"Det har det været vigtigt, at erhvervslivet også kunne mærke den lettelse, som almindelige mennesker får," siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Justeringen kommer, dagen efter at de to parter indgik en større aftale om blandt andet biltakster.

I aftaleteksten fra torsdag står der, at takstnedsættelsen over Storebælt gælder persontrafik.

Men aftaleparterne er blevet enige om at justere den del af aftalen, så takstnedsættelsen vil komme til at gælde al vejtrafik samt persontog.

I aftaleteksten står nu, at "aftaleparterne er blevet enige om at justere dette, så takstnedsættelsen gælder al vejtrafik samt persontog".

Ifølge ministeren "gik det for stærkt", da teksten i første omgang blev skrevet.

Han understreger dog, at nedsættelsen af broafgiften med en fjerdedel - som torsdag blev vedtaget - også gælder erhvervskørsel.

"Der vil gælde den samme nedsættelse også for erhvervstransport som for almindelige familiebiler," siger han.

Tidligere torsdag har blandt andet Molslinjen kritiseret beslutningen om at nedsætte broafgiften.

Erhvervsministeren vil nu i dialog med selskabet for at sikre, at færgeforbindelserne kan fortsætte.

"Dem skal vi selvfølgelig have en dialog med, for der står også i den oprindelige Storebæltsaftale, at der skal være en Kattegatforbindelse."

"Derfor skal vi selvfølgelig sikre, at der er en rute, og der må vi tage en dialog med dem, om hvad det betyder for dem, at taksterne er blevet sat ned for Storebælt," siger Brian Mikkelsen.

Moljslinjen-direktør: Takstnedsættelse på Storebælt vil have konsekvenser for færgetrafikken

Molslinjens direktør er "overrasket" over politisk forslag

Transportminister: Scandlines modarbejder fast forbindelse over Femern Bælt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også