Toyota del af japansk milliardordre på miljøvenlige skibe

Bilproducenten Toyota bakker op om en kommende ordre fra japanske bilrederier, som ventes at bruge op mod 1,8 mia. dollars på ca. 20 nye skibe, skriver lokalt medie.

Når Toyota Motor i fremtiden skal transportere sine biler verden over, skal det ske på skibe, der sejler på den flydende naturgas LNG, skriver det japanske medie Nikkei.

Nippon Yusen, Kawasaki Kisen og Toyota-gruppens eget Toyofuji Shipping ventes at bestille op mod 20 nye skibe i løbet af de kommende år for at modsvare miljøkravene om at udlede mindre svovl, som træder i kraft i 2020. Ifølge mediet vil de begynde med at bestille tre til seks skibe hver. En ordre på op mod 1,83 mia. dollars.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

I dag bruger Toyota mindst 60 skibe om måneden til at transportere sine biler. Lidt over 20 af disse skibe vil blive erstattet af nye, især på ruterne til Nordamerika.

Svovlkravene betyder, at skibe ikke må udlede mere end 0,5 pct. svovl, når de sejler, og det gælder globalt. Siden 2015 har reglerne også gjaldt for de såkaldte SECA-zoner i Europa, hvor skibe ikke må udlede mere end 0,1 pct. svovl. Det samme gælder for de nordamerikanske kyster.

Ny rapport: Svovlkrav vil langt fra omvælte shipping 

Danske iværksættere skal fange svovlsyndere fra luften 

IMO skærper kravene til NOx og svovl 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også