Maersk bruger fortsat lobbypenge på omstridt fødevarehjælp
NEW YORK
Maersk havnede i 2014 i et haglvejr af kritik, der anklagede rederiet for aktivt at arbejde for at tage brødet ud af munden på fattige for at booste sin egen bundlinje.
Den danske shippingkoncern havde modarbejdet Obama-regeringens forsøg på at reformere den amerikanske fødevarehjælp, der i årevis er blevet kritiseret for at tilgodese shippingindustrien frem for de hungersramte.
"Vi har besluttet os for at trække os ud af kampagnen," sagde Maersk om sine lobbyister i kølvandet på mediestormen for tre år siden.
Men en opgørelse, som ShippingWatch har foretaget, viser, at Maersk siden da er blevet ved med at rette en stor del af sine lobbyanstrengelser mod nødhjælpspolitikken.
Beløb i graf er i danske kroner.
Fra 2015 og til og med første kvartal af 2017 har Maersk i sine lobbyisme-registreringer 18 gange opført udgiftsposter med beskrivelserne "Foreslået lovgivning, der autoriserer ændringer af "Food for Peace-programmet", "Food for Peace" og "Fødevarehjælpstransport."
Til sammenligning havde Maersk 15 udgiftsposter til området i 2013 og 2014, ifølge lobbyismeregistret opensecret.org.
Maersk har mest på spil
Der er store summer på spil for Maersk, hvis politikerne reformerer fødevarehjælpen.
Hvert år lægger USA 2 mia. dollars – eller 13,2 mia. kr. – i puljen til nødhjælp, der skal stille sulten hos verdens fattigste i lande ramt af hungersnød. Food for Peace-programmet er det absolut største nødhjælpsprogram, der årligt får tildelt 1,6 mia. dollars af budgettet.
Her har Maersk placeret sig solidt med den største flåde af amerikansk registrerede fartøjer, der transporterede hele 43 pct. af den amerikanske fødevarehjælp mellem januar 2012 og maj 2015 ifølge en rapport fra tænketanken American Enterprise Institute.
Fordi lobbyregistreringerne om fødevarehjælp ofte er klumpet sammen med andre lobby-aktiviteter, er det ikke muligt at få et samlet billede af, hvor stor en andel af posterne der specifikt er rettet mod fødevarehjælpen.
I alt har Maersk indberettet, at koncernen i 2016 brugte 5,2 mio. kr. på lobbyarbejde, mens selskabet i 2015 brugte 8,9 mio. kr.
Reform vil hjælpe millioner af hungersramte
For at støtte amerikanske virksomheder og bevare arbejdspladser er størstedelen af fødevarehjælpen produceret i USA, og mindst halvdelen skal afskibes med amerikansk registrerede fartøjer. Det sker, selvom USA ifølge statens nødhjælpsagentur USAID ville kunne brødføde mellem to og fire millioner mennesker yderligere, hvis man vælger at skrue på strukturen af fødevarehjælpen og tage de amerikanske industriers hensyn ud af ligningen.
"Shippingindustrien har været succesfuld i sin lobbyvirksomhed og sikret sig den største del af pengene inden for fødevarehjælpen," siger Joseph Glauber, seniorforsker hos International Food Policy Research Institute, der er et internationalt statsfinansieret forskningsorgan inden for fødevarer.
Og setuppet er særligt lukrativt for især Maersk, siger Vincent Smith, der er professor i landbrugsøkonomi og direktør for landbrugspolitik ved tænketanken American Enterprise Institute, og som har forsket i shippingindustriens indflydelse på den amerikanske fødevarehjælp. Omkring halvdelen af hver dollar, der bliver givet til fødevarehjælp, går ifølge USAID til logistik og transport af fødevarerne.
"Det er strategisk en profitabel beslutning for Maersk at have en amerikansk registreret flåde gennem et amerikansk datterskab, simpelthen på grund af de højere shippingtakster, som de har lov til at opkræve ved at transportere fødevarehjælp," siger han til ShippingWatch.
Det koster 46 pct. mere at transportere fødevarehjælp til fattige lande med den statsstøttede amerikanske handelsflåde end med internationale konkurrencedygtige rederier ifølge en undersøgelse fra 2010, lavet af Agricultural & Applied Economics Association.
De to tidligere amerikanske præsidenter, George W. Bush og Barack Obama, forsøgte begge at reformere fødevarehjælpen, men shippingindustrien, fødevareindustrien og visse ngo’er har kørt en ihærdig lobbyindsats for at forhindre det.
Maersk: Vi overvåger bare
Maersk afviser aktivt at have forsøgt at påvirke beslutningsprocesserne inden for fødevarehjælpspolitikken fra 2015 til i dag. Koncernen har kun brugt lobbyisterne til at overvåge udviklingen, lyder det.
"Lige nu overvåger vi udviklingen. Hvis eller når vi beslutter at engagere os yderligere, vil det kun være i forbindelse med transport af fødevarehjælp, ikke fødevarehjælpens karakter," skriver Jay Bonitt, der er Maersks cheflobbyist i USA, i en mail til ShippingWatch.
Det var netop fødevarehjælpens karakter, Maersk i 2014 havde brugt sine lobbyister til at arbejde for at ændre, og som koncernen valgte at trække sig fra.
"Vores deltagelse i kampagnen får det til at fremstå, som om vi tager stilling til, hvilken fødevarehjælp der er den rigtige og forkerte, og det skal vi ikke," sagde Annette Stube, direktør for Maersks Group Sustainability, til ShippingWatch dengang.
Overvågning indebærer ifølge Maersk at samle information om fremtidige planer og udviklinger inden for programmerne ved at deltage i høringer, møder, briefings, symposier mv., så Maersk kan forberede sig på, hvad der skal ske med forretningen i fremtiden.
Maersk selv siger, at koncernen har investeret over 1 mia. dollars i transporten af fødevarehjælp.
Care: Vi holder fortsat øje med Maersk
Maersk erkender lobbyfejl i USA
Relaterede artikler
Trumps hårdeste kritiker i kamp mod Jones Act
For abonnenter
