Norsk skibsejer køber nye skibe

Skibsejeren, der indgår i Aker-koncernen, overtager to forsyningsskibe af BP Shipping for et trecifret mio-beløb i dollars. Skibene er på lange chaterkontrakter hos Aker BP. 
Foto: Wrist Ship Supply
Foto: Wrist Ship Supply

Den norske skibsejer Ocean Yield køber to forsyningsskibe (PSV) af BP Shipping for til sammen 105,4 mio. dollars.

Det oplyser selskabet, der er en del af Aker-koncernen, i en meddelelse. De to skibe blev begge leveret til BP Shipping i 2014, hvorefter de blev sendt på 15 år lange bareboat-kontrakter hos Aker BP.

Skibene bliver leveret til et helejet datterselskab i Ocean Yield i denne måned, og bareboat-raterne for skibene er på 17.253 dollars om dagen, hvilket bidrager til det årlige driftsresultat (ebitda) med 12,6 mio. dollars, skriver Ocean Yield.

"Vi er glade for at annoncere investeringen i yderligere to fartøjer på lange charter-kontrakter, da det giver os mulighed for at fortsætte med at vokse og yderligere diversificere vores portefølje ved at tilføje en stærk modpart med en markedsværdi på omkring 5,4 mia. dollars," udtaler Ocean Yields CEO Lars Solbakken i meddelelsen.

Som led i finansieringen har Ocean Yield modtaget et tilbud for et sikret lån på op til 65 mio. dollars med en løbetid på syv år.

Aker ejer 66,2 pct. af aktierne i Ocean Yield, hvis bestyrelse blandt andet udgøres af Kjell Inge Røkke og Jens Ismar, der er CEO hos Western Bulk Chartering. Akers ejerandel af selskabet blev reduceret i 2016 som følge af en aktieemission i selskabet.

Foruden de nyerhvervede forsyningsskibe råder Ocean Yield blandt andet også over en flåde bestående af containerskibe og produkt- og kemikalietankskibe.

Aker-chef er klar til store opkøb 

Ocean Yield sikrer sig nyt obligationslån

Aker-selskab investerer i ultrastore containerskibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også