Aker-chef er klar til store opkøb

Aker er klar til fortsat at være en afgørende spiller i den igangværende konsolidering af oliebranchen. Koncernchef Øyvind Eriksen siger til Dagens Næringsliv, at koncernen har fokus på at lave både store og små opkøb.
Foto: Aker
Foto: Aker

Den norske oliekoncern Aker er klar til at foretage flere store opkøb.

Selskabet, som er kontrolleret af investoren Kjell Inge Røkke, har allerede foretaget en række handler de seneste år.

Mest opsigtsvækkende var sidste års fusion med mellem datterselskabet Det norske og BP's olieselskab i Norge, som har skabt en ny oliegigant på den norske sokkel ved navn AkerBP.

Men Aker har mod på mere, siger koncernchef Øyvind Eriksen til  det norske erhvervsmedie Dagens Næringsliv.

"Aker har fokus på større transaktioner, men vi er også åbne for mindre opkøb, hvis de indfrier Akers krav til udbyttet," siger han og fortæller, at selskabet ønsker at være afgørende spiller i den igangværende konsolidering af offshorebranchen.

Aker består af blandt andet af AkerBP, Aker Solutions, Akastor, Kvaerner og Ocean Yield.

Seneste opkøb kom i denne uge, hvor Aker Solutions opkøbte det norske olieserviceselskab Reinertsen.

Aker Solutions køber norsk olieserviceselskab

Fusion mellem offshorerederier er skrevet under

Aker og Kvaerner vinder milliardkontrakter for Statoil 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også