ShippingWatch

Seaintel: Datafejl ændrer radikalt billedet af containervæksten

Der blev i virkeligheden flyttet langt færre containere i starten af året, end der ellers var lagt op til ifølge første opgørelse fra CTS, skriver Seaintel i sit ugentlige nyhedsbrev.

En "massiv" rettelse af statistikkerne for første kvartal har pludselig ændret på billedet af containerbranchen i 2017. Der blev i virkeligheden flyttet langt færre containere i starten af året, end der ellers var lagt op til ifølge første opgørelse fra firmaet Container Trades Statistics (CTS).

Tallene, der bygger på indberetninger fra rederierne, blev første estimeret til en samlet vækst på omkring 10 pct. i første kvartal sammenlignet med samme kvartal af 2016. Men nu er CTS-tallene blevet rettet til en vækst på 2,4 pct., beretter analysehuset Seaintel i sit ugentlige nyhedsbrev.

Fejlen skyldtes angiveligt en algoritmefejl, der havde indregnet tallene fra intra-asiatisk fragt to gange.

Tager man april med i vækstberegningerne, ser årets start endnu dårligere ud for rederierne, bemærker Seaintel.

"Alt i alt, inklusive data fora intra-Asien-sejladser, giver tallene støtte til idéen om, at der har været en lille forbedring af balancen mellem udbud og efterspørgsel (fra rederiernes synspunkt, red.) i starten af 2017, men forbedringen er ikke så stærk, som tidligere globale estimater antydede," skriver Seaintel.

I slutningen af maj opdaterede et andet analysehus, Alphaliner, sit vækstestimat til 4,6 pct. for hele 2017 - tidligere lød Alphaliners spådom på 2-3 pct. vækst. Det estimat var dog baseret på Alphaliners egne data fra 150 havne og ikke CTS-tallene.

Maersk Line, der er branchens største rederi og ejet af A.P. Møller-Maersk, har selv varslet en global fragtvækst på 2-4 pct. i år i sin seneste opdatering, og rederiet estimerede omkring 5 pct. markedsvækst i første kvartal.

Årets første tre måneder bød til gengæld på godt 10 pct. vækst i selve Maersk Lines fragtmængder på grund af god momentum.

Redere på stribe suspenderer Qatar

MPC Container Ships har hentet flere penge til skibe

IBM: Sådan sparer vi shipping for milliarder

Forsiden lige nu

Nu svarer Skat på kritik i omdiskuteret retssag

En ny dom i Østre Landsret mod fem Clipper-ejede rederiselskaber gav Skat medhold i principiel sag om tonnageskat. "Forvaltningen af den gunstige skatteordning er uændret," forklarer Skat om sagerne over for ShippingWatch efter kritik af Skats fremgangsmåde.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere