Her er skibsredernes EU-agenda i 2017
2017 bliver på mange måder et skelsættende år for de maritime interesser i EU. Især skibsrederne ser frem til det nye år med spænding og nok også nogen nervøsitet, da der er helt afgørende emner på dagsorden i Bruxelles.
Det er ikke så meget fordi, EU's transportkommissær Violeta Bulc tager fat på sit maritime program fra 1. januar, som det er de emner, der ligger og simrer. Transportkommissæren har i bedste fald efterladt industrien med et stort spørgsmålstegn, efter at organisationer som ECSA, de europæiske skibsredere, og de repræsentanter for Danmarks Rederiforening har forsøgt at blive kloge på, hvordan Bulc vil booste den maritime industri.
Der er tale om de – med redernes briller – helt fejlslagne forsøg på at skabe det såkaldte "Single Window", som er EU's plan for at etablere et enkelt dokument, som kaptajner, der anløber en europæisk havn, kan anvende i alle de europæiske havne, skibet ankommer til. Altså at rederiet, og skibets besætning kun skal udfylde et ukompliceret, digitalt dokument, som herefter giver adgang til alle havne i alle lande. Ikke kun skibsrederne, men også aktører i Bruxelles erkender, at det resultat, hele processen er endt med, har haft den stik modsatte effekt.
Det har slet ikke været muligt at harmonisere de mange dokumenter til et stykke papir, nu tager det i stedet ofte endnu længere tid for en kaptajn, når han eller hun ankommer til havnen. Forventningen er, at der allerede i 2017 kommer et nyt og revideret udspil, fordi de fleste erkender, der er tale om en ommer, og et pilotprojekt med bl.a. danske rederier er allerede på trapperne.
"i bliver med meget jævne mellemrum kontaktet af kaptajner som er dybt frustreret over, hvor stor en ekstra byrde meldeformalitetsdirektivet har vist sig at være. Det bør være kommissionens kerneprioritet at få sikret en fundamental revidering af direktivet hurtigst muligt," siger Rederiforeningens EU-direktør Simon Bergulf til ShippingWatch.
Regler om ophugning bekymrer
En klar nummer to på skibsredernes EU-agenda er ophugning. Her er EU især inden for de seneste par år blevet mere end modspiller end en medspiller i nogle rederiers øjne og frem for alt hos organisationerne.
I 2017 kommer der indhold på den omdiskuterede liste over godkendte ophugningssteder, som EU-flagede skibe vil være forpligtede til at benytte. Først i Europa og siden i resten af verden, som de facto vil sige de asiatiske strande.
En detalje, der ofte glemmes i den sammenhæng, er den finansieringsfond, som EU-Kommissionen har arbejdet på, og som skibsrederne også er modstandere af. Alle skibe, der kalder EU-havne, skal ifølge det, der hidtil har været fremme om fonden, indbetale et beløb til fonden, der skal mere med til at finansiere anstændig ophugning.
Danmarks Rederiforening er blandt andre meget kritisk over for fonden, men i øvrigt også EU bestræbelser på at lave sine egne ophugningsregler.
"Man skal hellere arbejde på at få gennemført en hurtig ratificering af Hongkong-konventionen, da der er brug for globale regler på området, hvis de skal virke. Det giver heller ikke mening at etablere en fond, som selv rederier fra lande uden for EU skal betale til, og som ifølge den rapport, EU selv har fremlagt, først vil få en effekt om 15-18 år," siger Simon Bergulf.
Foretrækker globale klimaregler
Endelig er der klimaområdet og især CO2 og svovl.
Her er EU igen kommet på banen med et udspil, som nogle vil mene, lægger et tiltrængt pres på IMO, som skal fremlægge en køreplan inden for de næste par år for, hvordan skibsfarten globalt kan bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Andre vil igen kalde det utidig indblanding i IMO's arbejde.
Torsdag i sidste uge vedtog Europa-Parlamentets miljøudvalg at inkludere skibsfarten i EU's kvotehandelssystem, hvilket betyder, at parlamentet i forhandlingerne i 2017 med EU's Ministerråd og EU-Komissionen vil anbefale kvoterne.
Konkret betyder det, at skibsfarten skal ind under EU's kvotehandelssystem i 2023, hvis IMO-aftalen om skibsfartens CO2-udledninger, som der arbejdes på nu, ikke er operationel fra 2021.
Endelig er der svovlagendaen, som er rykket op på globalt niveau fra 2020, og hvor EU sandsynligvis kommer til at spille en rolle igen i IMO-regi, idet der allerede er etableret SECA-zoner i Europa. Samtidig kæmper flere nationale skibsrederorganisationer for at, håndhævelsen af de forholdsvis nye svovlregler i Europa bliver håndhævet, og at der bliver givet bøder, der batter.
Og så skal rederne lige som alle andre interessenter have skibsnationen Malta som formand det første halvår af 2017 og Estland som formand i andet halvår, som er kommet ind som en erstatning for Storbritannien, der har mistet sit efter Brexit.
Globale rederiforeninger: EU ødelægger IMO's arbejde
Europa-Parlamentet vil underlægge skibsfarten CO2-kvoter
