Drewry: Rederne kan ikke spare mere på driften

De seneste to år har rederierne sparet for fuld kraft på skibenes driftsomkostninger, men i 2017 stiger de igen. Det vurderer Drewry i en ny analyse af omkostningsniveauet på tværs af skibstyper.
Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen

De sidste to år er det lykkedes skibsredere på tværs af skibstyper- og skibsstørrelser at nedbringe driftsomkostningerne i takt med de svage markedsforhold. Nu er der næppe mere at hente, og ifølge Drewry vil driftsomkostningerne stige igen i 2017.

"På kort sigt er det oplagt, at driftsomkostningerne vil følge udviklingen i fragtmarkederne. Når det er sagt, vil mulighederne for yderligere og markante besparelser på driften af skibene være begrænsede. Vi er fortsat af den opfattelser, at vi vil se en stigning i 2017 og fremefter, men måske på et lavere niveau end tidligere forventet," siger Nikhil Jain fra Drewry og forfatter til rapporten Ship Operating Costs Annual Review and Forecast 2016/17.

Drewry har set på udviklingen i driftsomkostningerne for 44 forskellige skibstyper, der viser, at rederne har trimmet omkostningerne i 2016 og for andet i træk med 4,4 procent i år og 1,5 procent i 2015.

Med til at trække driftsomkostningerne op vil være moderate lønstigninger til besætninger, ligesom krav til installering af systemer til rensning af ballastvand vil bidrage til at hæve omkostningsniveauet.

Milliarddyre miljøkrav rammer søfarten

Svovlkrav til skibe har haft dramatisk effekt   

Skuld leverede 2015-overskud i presset marked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også