Maersk Gruppen nedlægger sin presse-enhed
![Foto: Thorkild Amdi/Polfoto/Arkiv](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article9006887.ece/ALTERNATES/schema-16_9/esplanaden.jpg)
Maersk-gruppen har taget konsekvensen af den nye struktur og nedlagt den centrale kommunikationsenhed Group Communication.
I en pressemeddelelse fra Maersk Group oplyser man, at de kommunikationsmedarbejdere, der har hidtil har arbejdet for gruppen, fremover kommer ind under de to nyeskabte forretningsområder Transport og Energi.
Mest bemærkelsesværdige er nok, at den hidtidige Head of Media & Stakeholder Relations, Louise Münter, skal over i Maersk Energy Division i en funktion som Head of Corporate Communication, Maersk Energy Division.
Simon Augustesen, der har været Head of Media Relations, Denmark, kommer derimod til det største forretningsområde, Maersk Transport and Logistics Division, hvor han skal fungere som kontakt i grupperelaterede spørgsmål. Concepción Boo Arias skal ligeledes til Maersk Transport and Logistics Division og vil fortsat medieansvarlig for Latin-Amerika og Indien.
Lena Stennicke, der er ansvarlig for Afrika, forlader derimod Maersk helt i slutningen af november og bliver Global Media Relations Manager for ISS A/S.
Maersk udpeges som en af de store tabere efter Trumps valgsejr
Maersks nye kæmpeskibe kan skrive historie igen