Medie: Maersk Line kan spejde forgæves efter godbidder

Det bliver svært for Maersk Line at gå på indkøb, for ifølge analytikere er der ikke rigtigt nogle oplagte opkøbskandidater. Det skriver Berlingske Business.
Foto: PR-foto/Maersk Line
Foto: PR-foto/Maersk Line

Maersk Line vil i højere grad se efter opkøbsmuligheder, men ifølge analytikere der er ikke nogle oplagte købskandidater, vurderer analytikere. Det skriver Berlingske Business.

Markedet for containershipping har i de senere år været præget af overkapacitet af skibe og en aftagende global vækst, der har presset fragtraterne ned. Det har bragt en fusioner og opkøb med sig i branchen, men flere analytikere har ifølge Berlingske Business svært ved at se oplagt opkøbsmuligheder for Maersk Lines bugnende pengekasse.

”Der er ikke nogle af de globale containerrederier, som er oplagte mål for Mærsk. Jeg tror ikke, vi skal op i en skala som MSC og CMA CGM, for der vil de få vanskeligheder med konkurrencemyndighederne. Det mest sandsynlige er mindre regionale rederier,« siger aktieanalysechef i Handelsbanken, Dan Togo Jensen til Berlingske Business.

Hos vurderer Nykredit forventer Mærsk-analytiker Ricky Rasmussen derfor ikke, at Maersk Line vil føre en volds aktiv opkøbsstrategi, men snarere vil være parat til at lægge penge på bordet, hvis nogle containerrederier kommer i problemer. Analytikeren hæfter sig samtidig ved, at flere af Maersk Lines  største konkurrenter er stats- eller familieejede.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også