Andreas Nordseth skal søge sit job igen

Direktøren for Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth, skal søge sin stilling igen i forbindelse med, at hans åremålsansættelse udløber om få måneder. Se jobopslaget og hvilke krav, man skal leve op til som topchef i Søfartsstyrlsen.
Foto: Søfartsstyrelsen
Foto: Søfartsstyrelsen

Direktøren for Søfartsstyrelsen Andreas Nordseth skal søge sin stilling igen i forbindelse med, at hans åremålskontrakt udløber til nytår. Af et jobopslag på erhvervsministeriets hjemmeside fremgår det, at stillingen kan søges af interesserede, men samtidig er det også et naturligt krav i forbindelse med åremålsansættelse, at stillingen slås op, når den aftalte periode er udløbet.

Søfartsstyrelsens vicedirektør er således inde i sin anden åremålsansættelse, og Andreas Nordseth vurderes da også til at have yderst gode kort på hånden i kapløbet om sin egen stilling.

Læs hele jobopslaget her.

I øvrigt kan man læse om Nordseths job, at "Søfartsstyrelsens opgaver er komplekse og meget forskelligartet, og du skal som direktør sikre Søfartsstyrelsens mission om at bevare positionen som en af verdens førende søfartsnationer. Det gøres bl.a. ved en udadvendt tilgang og et godt samarbejde med diverse samarbejdspartnere og interessenter samt at du løbende holder dig orienteret om udvikling og tendenser på det søretlige og politiske område."

En af de helt store opgaver ligger lige nu på de indre linjer i forbindelse med flytningen til Korsør. Som det hedder i opslaget:

"Flytningen stiller store krav til direktørens evne til at lede den forandringsproces, som følger af flytningen, samt en videreførelse af Søfartsstyrelsens værdier, høje faglighed og unikke serviceniveau fra Valby til Korsør."

Nordseth: Selvfølgelig er jeg skuffet 

Nordseth skal holde sammen på den maritime kerne 

Her er Søfartsstyrelsens agenda for 2016 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også