Pram Rasmussen: Chefer valgte selv at gå

Der var tale om frivillige fratrædelser, da de mange topchefer forlod deres job i forbindelse med den store omstrukturering, som A.P. Møller-Mærsk nu har præsenteret. Sådan lyder formand Michael Pram Rasmussens udlægning i alt fald.
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv
AF RITZAU FINANS

Der er ikke så meget tale om et blodbad eller en hovedrengøring i ledelsen, som der er tale om frivillige fratrædelser i forbindelse med den store udskiftning, som A.P. Møller-Mærsk gennemfører i forbindelse med, at selskabet deler sig i to divisioner, Transport & Logistics og Energy.

Sådan lyder det fra Michael Pram Rasmussen, der er bestyrelsesformand hos Mærsk.

"De personer har truffet det valg, at de vil træde tilbage. Det har de gjort, fordi vi ændrer strategien så meget, at rollerne er ændret nu. Derfor er det et naturligt tidspunkt at gøre det op nu. De har truffet den beslutning, og det har jeg fuld respekt for, for det er nogle andre roller, de får nu, siger han på et pressemøde torsdag."

"Det, der er glædeligt i den her situation, er, at vi har så mange dygtige afløsere internt, som vi har," fortsætter formanden.

Der er tale om massive ændringer i Mærsk-ledelsen i forbindelse med ændringerne.

Søren Skou, der siden planerne om strategiovervejelserne har været konstitueret direktør for Mærsk-gruppen og samtidig chef for containerrederiet Maersk Line, fortsætter som administrerende direktør for gruppen og bliver også administrerende direktør for transport- og logistikdivisionen.

Samtidig bliver Claus V. Hemmingsen, der tidligere var administrerende direktør for Maersk Drilling, topchef for energidivisionen og viceadministrerende direktør for gruppen.

Jakob Stausholm, der var strategidirektør i Maersk Line, overtager 1. december stillingen som finansdirektør for gruppen, mens den nuværende, Trond Westlie, fratræder samme dato og forlader selskabet. Ny chef for Maersk Drilling bliver Jørn Madsen, der har været direktør for Maersk Supply Service.

Kim Fejfer, der hidtil har været administrerende direktør for APM Terminals, stopper på den post. Han er i stedet udset en rolle i Mærsk Holding, der er ejerselskabet bag konglomeratet.

Ny chef for havneselskabet bliver Morten Engelstoft, der har været direktør for APM Shipping Service og Maersk Tankers. Ny chef for rederiet Maersk Tankers bliver Christian M. Ingerslev. Han har tidligere været driftsdirektør samme sted.

Den tidligere topchef for Maersk Oil, Jakob Thomasen, fratræder ligeledes direktionen per 1. oktober og forlader Mærsk den 1. november. Han bliver afløst af Gretchen Watkins, som har været driftsdirektør i olieselskabet.

Søren Skou indleder aggressiv strategi for Maersk Line

Ny generation af ledere skal føre konglomeratet videre

Clarksons tror på milliardgevinst i det nye Maersk

Maersk inddeles i transport og energi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også