Storinvestorer håber på markant opsplitning af Maersk

Flere store investorer i A.P. Møller-Mærsk håber på en opsplitning af Maersk-gruppen i selvstændige selskaber for containershipping, olie, havne og boringer.
AF RITZAU FINANS

Et opdelt A.P. Møller-Mærsk med forretningsområder inden for containershipping, olie, havne og boringer som selvstændige selskaber.

Sådan er håbet fra flere af de største Maersk-investorer til udfaldet af den strategiplan, som Mærsk-ledelsen løfter sløret for i slutningen af denne måned.

Det skriver Børsen.

Kim Korsgaard Nielsen, der er porteføljeforvalter i Carnegie Asset Management med mindst 55 mio. investeret i Mærsk, håber på en opsplitning i fem.

En sådan opsplitning vil umiddelbart dække forretningsområderne Maersk Line, Maersk Oil, Maersk Terminals, Maersk Drilling og Maersk Shipping Services.

"For os som investorer ville det være det rigtige. Fordi så kan vi købe det aktiv, vi egentlig er interesseret i, uden at skulle have andet med. Hvis jeg fremover skal investere i Maersk, så vil jeg hellere investere i rene selskaber," siger Kim Korsgaard Nielsen til Børsen.

Den amerikanske kapitalfond T. Rowe Price, der er blandt Maersks fem største aktionærer uden for Maersk-familien, er enig med Carnegie og henviser blandt andet til de succesrige opsplitninger af Novo Nordisk, Novozymes, Chr. Hansen og Alk-Abello, som tidligere er foretaget i dansk erhvervsliv.

Den norske pensionskasse KLP, der ifølge Bloomberg er i besiddelse af Maersk-aktier for 70 mio. kr., håber på en opsplitning i tre dele, hvor Maersk Line, Maersk Drilling og Maersk Oil står på egne ben.

Nu stryger Maersk-arvingen til tops 

Maersk Line ser minimale Hanjin-forstyrrelser på sine kunder 

Analytikere uenige om gevinst på Maersk-aktiesplit 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også