Maersk Line ser minimale Hanjin-forstyrrelser på sine kunder

Maersk Line regner ikke med, at situationen omkring sydkoreanske Hanjin Shipping vil komme til at få betydning for de kunder, som har laster om bord på de to Hanjin-drevne fartøjer Maersk Sebarok og Maersk Senang.
Foto: /ritzau/Thomas Borberg/
Foto: /ritzau/Thomas Borberg/
AF RITZAU FINANS

Containerrederiet Maersk Line forventer minimal påvirkning på sine kunders laster som følge af de driftsforstyrrelser, som har ramt det kriseramte sydkoreanske rederi Hanjin Shipping efter betalingsstandsningen tidligere på ugen.

 Hanjin Shipping nærmer sig det endelige kollaps 

Det fremgår af en meddelelse fra Maersk Line, som vil "fortsætte med at følge situationen nøje". Betalingsstandsningen i Hanjin, som der nu forsøges en rekonstruktion af, har fået afskibere til at frygte for deres varer, havne har afvist Hanjin-skibe, og flere af rederiets skibe er taget i arrest.

Maersk Line oplyser, at det allerede tirsdag gav instrukser til sine globale driftscentre om ikke at laste cargo på Hanjin-ejede skibe, og at selskabet er opmærksom på de af sine kunder, som har laster om bord på de to Hanjin-drevne fartøjer Maersk Sebarok og Maersk Senang, som sejler mellem Fjernøsten og Sydøstindien.

"Mens vi ser minimal forstyrrelse, så arbejder vi proaktivt med at reducere påvirkningen på cargo-levering. Der bliver kommunikeret direkte med påvirkede kunder," fremgår det af meddelelsen fra Maersk Line.

 Hyundai sætter skibe ind for at hjælpe Hanjins kunder

 Containerrater i vejret efter Hanjin-kollaps

 Nu begynder en storstilet oprydning af Hanjin Shipping 

 Hanjin var rederiet der var for stort til at krakke 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også