Nye ejere på vej ind i norsk shipping

Norske redere og store dele af landets shippingindustri har fået et alvorligt forvarsel om, hvad der kommer til at ske, siger professor til Dagens Næringsliv om krisen i norsk søfart.

Solstad Shippings nylige overtagelse af supplyrederiet  Rem Offshore kan være første varsel om nye tider i den norske shippingindustri, der er præget af stor gæld og oplagte skibe.

"Rederne og resten af erhvervet har fået et alvorligt forvarsel om, hvad der kommer til at ske," siger Ola H. Grytten, professor ved Norgens Handelshøjskole, til Dagens Næringsliv.

Flere sammenlægninger og kapital udefra vil betyde, at det lokale ejerskab i norske rederier udvandes og i nogle tilfælde forsvinder helt.

Aker presser på for fusion af norske offshorerederier 

Efter en årrække med ekspansion og optagelse af store lån har flere rederier i Norge i dag svært ved at få tilført mere kapital. Per Sævik, der er topchef i norske Havila, sagde for nylig til Aftenposten, at rederne kun har sig selv at takke for den situation, de er havnet i.

"Vi blev fartblinde og mistede respekten for lån i milliardklassen," sagde han ifølge den norske avis.

Den norske erhvervsmand Kjell Inge Røkke står gennem Aker-koncernen bag den nye fusion af offshorerederiet Solstad Offshore med rivalen Rem Offshore, der kan være begyndelse på en endnu større norsk offshore-aktør.

"Industrien står over for et udfordrende marked som generelt har for meget gæld. Det skaber et behov for at opbygge større og stærkere enheder," sagde Øyvind Eriksen, CEO i Aker, i et interview i Oslo forleden.

Ny norsk offshore-fusion ønsker at få flere med 

Norske offshore-rederier slår sig sammen

Kristian Siem hilser konkurrence fra Røkke velkommen 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også