Aker presser på for fusion af norske offshorerederier

Kreditorerne sagde mandag nej til en redningsplan i offshorerederiet Rem Offshore. Nu spøger Kjell Inge Røkke og hans norske olieselskab Aker i kulissen. Aker ønsker en fusion af Rem Offshore og en anden norsk spiller i nød, skriver Sysla.
Foto: Modelfoto/Colourbox
Foto: Modelfoto/Colourbox

Kreditorerne i Rem Offshore vendte mandag tommelfingeren ned til en redningsplan for det norske offshorerederi. Det skriver Sunnmørsposten.

Som mange af sine konkurrenter kæmper selskabet med den lave aktivitet i oliesektoren, og derfor havde ledelsen sendt en restruktureringsplan til afstemning. Efter afstemningen stod det imidlertid klart, at der ikke var opbakning til forslaget blandt obligationsejerne.

"Vi synes naturligvis, at det er vældigt trist og uheldigt. Det var en rigtigt god løsning for selskabet," sagde daglig leder i Rem Offshore, Arild Myrvoll, til det norske lokalmedie.

Åge Remøy er bestyrelsesformand i rederiet og peger over for Sysla på, at norske Aker med rigmanden Kjell Inge Røkke i ryggen har købt op i rederiet. Og at det var her, der blev sat en stopper for planen. Det bekræfter kommunikationsdirektør i Aker ASA, Atle Kigen.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

Her ser man nemlig en alternativ løsning for sig. Hvis forslaget til en restrukturering skal føres videre, skal det munde ud i en fusion mellem Rem Offshore og Solstad Offshore, lyder det:

"Solstad Offshore og Aker har foreslået en industriel løsning for restruktureringen af Rem Offshore, som vil være det bedste for investorer, kreditorer, de ansatte og selskabets værdier," siger han til Sysla.

Aker og Røkke købte sig for nylig ind i Solstad Offshore, mens Aker har også en andel af Rem Offshore. Og det kan godt ende med en fusion af de to selskaber, mener analytiker hos Nordea Markets Kristoffer B. Pedersen, der udtalte sig til Sunnmørsposten, inden Aker kom på banen:

"Og det er jo Solstad, som er det største selskab her. Konsekvensen kan blive, at Rem Offshore bliver lagt ind under Solstad Offshore, eller at Solstad overtager skibe fra Rem. Solstad er jo især inde i subsea-markedet, mens Rem også har PSV-skibe,"sagde analytikeren.

Ifølge avisen har et ukendt selskab eller en privatperson de seneste uger betalt tæt på 100 mio. norske kr. for at sikre sig en andel af obligationsgælden i Rem Offshore.

127 supplyskibe i Nordsøen mangler arbejde

Offshorerederier gør klar til krævende halvår

Sanktionerne mod Rusland rammer offshore-rederier

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også